Vandbakkelser er en sprød kageskal ,som kan fyldes med spændende
lækkerier, fx flødeskum, vaniljecreme, syltetøj, chokoladeganache, karamelcreme
og frugtmos - måske som en fastelavnsbolle, der kan nydes året rundt!
På fransk hedder en vandbakkelsesdej i øvrigt en choux, og
det lyder da også lidt finere.
Det er ret nemt at lave vandbakkelserne, og når blot du
følger denne opskrift falder de ikke sammen under bagning i ovnen.
Grundopskrift. Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: 20 min. Bagetid: 25-30 min. Middelsvær at lave. Lav pris. Mængde: 10-12 stk.
# Ingredienser
til Vandbakkelser
75 g smør
2 dl vand
100 g hvedemel (1½ dl)
1 knsp salt
2-3 æg
*
75 g smør
2 dl vand
100 g hvedemel (1½ dl)
1 knsp salt
2-3 æg
*
Sådan laves Vandbakkelser
1. Kom smør og vand i en tykbundet gryde og bring det i kog.
2. Tag gryden fra varmen og pisk hvedemel og salt i.
Sæt atter gryden over, og varm dejen igennem ½ minut.
Pisk hele tiden, til dejen slipper gryde og ske.
Tag gryden fra varmen og lad dejen køle af, inden du kommer
æggene i.
3. Pisk lidt af de sammenpiskede æg i dejen ad gangen.
Sørg for, at det tilsatte æg er pisket godt ind i dejen, før
der tilsættes mere æg.
Pisk æg i dejen til passende konsistens, den skal være så
tyk, at den holder formen.
Tag gryden fra varmen.
Konsistensen af dejen til vandbakkelserne er meget
afgørende.
Følg opskriften nøje, og stop først med at røre dejen sammen
når den er smidig og glat.
En vandbakkelsesdej er klistret og våd - og sådan skal den
være, for at opnå et perfekt resultat hver gang.
4. Sæt ovnen på 225 °C.
Smør en bageplade eller beklæd den med bagepapir.
5. Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt den i 10-12 ret
store toppe eller sæt den på pladen i toppe med 2 spiseskeer.
6. Bag vandbakkelserne på ovnens nederste rille 25-30 min.
Åbn ikke ovndøren de første 20 min, den kolde luft
kan få vandbakkelserne til at falde sammen.
Åbn ovnlågen halvt når de er færdigbagte - og IKKE før -
hvorefter de køles af inde i ovnen.
Dette trick er med til at mindske risikoen for, at
vandbakkelserne falder sammen.
7. Tag en vandbakkelse ud af ovnen, når de er gyldne, lette
og tørre.
Bevarer den faconen, er vandbakkelserne færdige, falder den
lidt, skal vandbakkelserne bage yderligere et par min.
Lad vandbakkelserne svale utildækket på en bagerist.
Tips: Skær en åbning i vandbakkelserne og fyld dem
med let sødet flødeskum og drys dem med sigtet flormelis eller glaser dem med Glasur, Appelsinglasur eller Chokoladeglasur.
Vandbakkelserne kan også fyldes med Kagecreme, Citroncreme
eller moccacreme, se Eclairs.
Til dessert kan vandbakkelserne fyldes med Flødeis og serveres med Chokoladesauce.
Se også Profiteroles.
De kan også fyldes med flødeostecreme eller Ostecreme.
Små vandbakkelser:
Sprøjt dejen i knap valnøddestore toppe eller brug 2
teskeer.
Bag vandbakkelserne 15-18 min. ved 225 °C.
Fyld små vandbakkelser med Flødepeberrod eller Ostecreme, Fromage, Andeleverpuré eller Tunfiskemousse.
Sådan laves Vandbakkelser
1. Kom smør og vand i en tykbundet gryde og bring det i kog.
Tag gryden fra varmen og pisk hvedemel og salt i.
2. Sæt atter gryden over og varm dejen igennem ½ minut.
Pisk, til dejen slipper gryde og ske.
Tag gryden fra varmen. Lad dejen svale.
3. Pisk de sammenpiskede æg i dejen lidt ad gangen, til
dejen kan holde faconen.
Smør bagepladen eller dæk den med bagepapir.
4. Kom dejen i en sprøjtepose og sprøjt den i 10-12 ret
store toppe -
eller sæt den på pladen i toppe med 2 spiseskeer.
5. Bag på ovnens nederste rille 25-30 min.
Åbn ikke ovndøren de første 20 min.
Vandbakkelserne kan falde sammen.
6. Bevarer vandbakkelserne faconen, er de færdige.
Synker de let, skal de bage lidt længere.
Lad dem svale utildækket på en bagerist.
Se alle de bedste opskrifter med Vandbakkelser
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------