Frokost. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, spæk: 1 time. Ovntid: ca 1½ time. Middelsvær at lave. Lav pris. Fryse-egnet. 8 personer.
# Ingredienser
til Leverpostej, grov, sønderjysk
500 g svinelever
500 g fersk spæk
1 løg
2 tsk fint salt
1 tsk stødt, hvid peber
1 tsk sukker
100 g hvedemel (1.66 dl)
5 dl mælk
Ovnfast (postej)form: 1,5 l
*
Sådan laves Leverpostej, grov, sønderjysk
1. Kog spækket i vand 1 time. Tag det op, lad det svale og
skær det i mindre stykker.
2. Befri leveren for sener, hinder og årestammer og skær den
i mindre stykker.
3. Pil løget og del det et par gange.
4. Hak lever, spæk og løg en gang gennem kødhakkeren.
Rør salt, peber og sukker i.
Sukkeret optræder her som et afbalancerende krydderi og ikke
som sødemiddel.
Rør melet i.
5. Sæt ovnen på 150 °C.
6. Bring mælken i kog og rør den i farsen ret hurtigt.
Rør massen ensartet, men rør ikke for længe, så kan
leverfarsen skille.
7. Hæld leverfarsen i en smurt form og bag den ca 1½ time.
Stik i den med en nål, den skal komme tør op.
8. Nyd postejen lun eller kold.
Tips: Leverpostejen kan også fordeles i ovnfaste
portionsskåle, men så må temperaturen ikke være under 160 °C og bagetiden skal
nedsættes til ca ¾ time.
Groft rugbrød, Agurker, salt,
Cornichons,
grøn salat gerne med tomat, oliven, Asier, syltede eller
rødbeder kan serveres til. Flûtes,
surbrøds klæder også.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Leverpostej
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------