Bagværk Hjemmebag. Arbejdstid: ca 25 min. Hævetid i alt: ca 1½ time. Bagetid: ca 30 min.
Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Julebrød, østrigsk - Striezel:
550 g hvedemel (ca 9 dl)
40 g sukker (½ dl)
½ tsk salt
100 g smør
100 g rosiner (ca 1½ dl)
reven skal af 1 usprøjtet citron
2 dl mælk
25 g gær
1 æg
Pensling: 1 æg
*
Sådan laves Julebrød, østrigsk - Striezel:
1. Bland mel, sukker og salt. Hak smørret i og smuldr, til
det er grynet.
2. Tilsæt rosiner og reven citronskal.
3. Lun mælken håndvarm og rørgæren ud heri.
4. Hæld gærblandingen i melet, tilsæt ægget og ælt dejen
godt sammen.
5. Læg et fugtigt klæde over dejen og stil den til hævning
et lunt sted ca 1 time.
6. Ælt dejen kort igennem.
Del den i 9 lige store stykker og rul dem til 40-45 cm lange
pølser.
7. Flet fire af pølserne sammen til en fletning.
Flet løst, så dejen får plads til hæve.
Bøj enderne ind og sæt dejfletningen på en smurt, meldrysset
bageplade eller på en bageplade beklædt med bagepapir.
8. Flet de tre næste pølser sammen til en løs fletning, bøj
enderne ind og læg den oven på den første fletning.
Sno de sidste to pølser, bøj enderne ind og læg dem øverst
på brødet.
Dæk brødet med et fugtigt klæde og lad brødet efterhæve 30
min.
Sæt ovnen på 200 °C.
I. Pensl forsigtigt brødet med sammenpisket æg.
Bag det ca 30 min. i ovnen ved 200 °C, til det er gyldent.
Lad det afkøle utildækket på en bagerist.
Tips: Kan fryses. Holdbarhed: 3-4 måneder.
Strits
I den sønderjyske udgave af Striezel erstattes halvdelen af
rosinerne med hakkede mandler og hakket sukat.
Lige før serveringen pudres det med et tykt lag flormelis.
Ofte kommes et par spiseskefulde orangemarmelade i dejen, så
holder brødet sig også længere frisk.
Kløben:
Laves af samme dej som Strits.
Formes til et almindeligt brød eller trilles til boller
eller andet småbrød, der pensles med æg og bages på midterrillen i 20 min.
Se alle de bedste opskrifter med Jul
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------