Da man begyndte at spise tapas, var der født en spansk
tradition, der siden er blevet vældig populær over hele verden. Kogebog.dk
giver dig opskrifterne
Her er en opskrift med Sværdfisk i safransauce
Til 4 portioner. Tilberedningstid: ca 15 minutter plus
stegetid
# Ingredienser
500 g sværdfisk
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 spsk olie
1 spsk grøn peberfrugt, skåret i terninger
1 tomat, skoldet, flået og skåret i terninger
2 spsk cognac
2-3 spsk hønsebouillon
salt og peber
1 tsk reven muskatnød
1 knivspids stød safran
* Tilberedning
1. Fisken skylles, tørres af og skæres i stykker på 4x4 cm.
Løg og hvidløgsfed skrælles og hakkes fint.
Olien varmes op, og løg og hvidløg svitses i den.
2. Peberfrugtterningerne tilsættes og steges med, til det
hele er blødt.
Tomatkødet tilsættes.
Lad det hele koge igennem i ca 1 minut.
3. Cognacen røres i sammen med bouillonen.
Smag til med salt, peber og rigeligt muskatnød.
Kom safranen i og rør rundt.
4. Fisketerningerne kommes i.
Lad det hele stå og småkoge let i ca 10 minutter, til fisken
er færdig.
Server fisken i saucen med Brød til.
Pr. portion ca 201 kcal/845 kj. 26 g protein, 9 g fedt, 3 g
kulhydrat
Se alle de bedste opskrifter med Tapas
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------