Logo

Oksetværreb, helstegt med urter

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksetværreb, helstegt med urter 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 3½-4 timer. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 
4 personer.


# Ingredienser til Oksetværreb, helstegt, med urter
1½ kg oksetværreb fra den høje ende
salt og peber
evt. 2 fed hvidløg

 
Endvidere:
30 g smør
1 løg
½ lille selleri
1 lille persillerod eller pastinak
1 stor gulerod
3-4 dl vand

 
Jævning:
1 spsk maizenamel eller 1¼ spsk hvedemel
Ovnfast fad
*
Sådan laves Oksetværreb, helstegt, med urter
1. Pil løget og hak eller skiv det.
Skræl selleri, persillerod (pastinak) og gulerod og skær grønsagerne i terninger og mønter.
Sæt ovnen på 160 °C.

 
2. Varm smørret i gryden og svits de delte grønsager.
Anbring dem i et ovnfast fad.

 
3. Gnid evt. kødet med hvidløg og krydr med salt og peber.
Læg kødet på grønsagsblandingen i fadet og sæt det på ovnens nederste rille.
Hæld vandet ved.

 
4. Lad tværrebet stege, til benene løsner nemt eller en kødnål går nemt igennem til benene.
Det varer 3½ til 4 timer.

 
Sauce:
5. Tag kødet op og hold det varmt tildækket på et varmt fad.
Passér stegesky og grønsager ned i en lille gryde.
Lad det stå lidt og skum fedtet af.
Suppler med vand, hvis der er for lidt, der skal være 4-5 dl.
Bring saucen i kog.
Rør melet glat med koldt vand og kom denne jævning i gryden under piskning.
Lad saucen koge et par min., smag til med salt og peber.

 
Anretning:
6. Vrid benene ud. Det skal gå nemt, ellers er kødet ikke mørt nok.
Skær kødet i pæne, ikke for tykke skiver og læg dem på et varmt fad.
Hæld noget af saucen over og server resten til.

 
Tips: Spis Kartofler, kogte eller Kartoffelmos til.
Tværreb kan også steges i gryde.
Brun først kødet, så grønsagerne, læg kødet tilbage og steg det 3½-4 timer under låg for svag varme.
Kan fryses. Holdbarhed: 1-2 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Okse

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.816 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her