Læs om forskellen på rødløg, salatløg, skalotteløg og almindelige løg i denne artikel:
Løg. Engelsk: Onion. Latin: Allium cepa
Sæson: Dansk: nye løg med top: juni-august. Lagrede: hele
året. Import: hele året
Holdbarhed: 3 mdr. Læg løgene i køleskabet, de holder sig bedst
ved en temperatur på 0-2 °C.
Frysning: Ja, skæres i tern eller ringe og svitses inden
frysning. Skal ikke blancheres.
Anvendelse: Stængel og rod afskæres og tørre blade fjernes.
Skylles. Svind: ca 10%
Løg anvendes i mange retter som smagsforstærker eller alene som grønsag. Kan
anvendes rå, sauteret og kogt.
Næringsindhold: pr 100 g: Kalorier: 39. Fedt: 0,3 g. Kulhydrat:
9 g. Kostfibre. 1,9 g. Protein: 1,6 g.
Løg har været en del af madsortimentet i flere tusinde år.
En egentlig dyrkning begyndte hos egypterne for ca. 5000 år siden. For dem var
den et symbol på evigt liv. De mente, at hvis løg blev begravet med de døde,
ville den kraftige lugt kunne bringe dem til live igen.
I Middelalderen var løg en så vigtig fødekilde, at man ofte brugte den til at
betale husleje med, eller man gav dem væk som gave.
I 1493 havde Columbus løg med til Amerika. Løg er
betegnelsen for de nederste tykke, opsvulmede dele af bladene, der udgår fra
den stærkt forkortede løgstængel. De fleste løg har en papiragtig overflade,
som dækker den saftige, kødfulde indre del.
Løg har en kraftig smag som forsvinder ved kogning og
stegning. Den anvendes i madlavning over hele verden og findes i mange
forskellige varianter.
De vigtigste løgvarianter er kepaløg (fx sorterne zittauer (gule),
rødløg og salatløg), skalotteløg og perleløg. Forårsløg er unge, grønne,
porrelignende kepaløg.
Løg er ethylenfølsomme.
Det er almindeligt kendt, at man begynder at græde når man
skærer eller hakker løg.
Løgcellerne består af to sektioner, den ene indeholder enzymet alliinase, den
anden af sulfider. Enzymet alliinase nedbryder sulfiden og danner en flygtig
gas, som reagerer med vandet i øjnene og danner en syreforbindelse. Denne
forbindelse generer nerverne i øjeæblet og tårekanalerne reagerer ved at danne
væske for at fjerne irritationen. Vi begynder at græde.
Opskrifter med Løg
Tilbage til Råvarer.
Forskellen på rødløg,
salatløg, skalotteløg og almindelige løg:
Bliv dus med rødløg, salatløg, almindelige løg, skalotteløg
og forårsløg.
Løg er en uundværlig ingrediens i alle landes køkkener. Men
løg er ikke bare løg. Både smag og arter kan være forskellige. Her er 6 af de
mest anvendte spiseløg i det danske køkken med tips til, hvordan du bruger dem
i madlavningen.
1. Almindelige løg / zittauerløg
Almindelige løg er det samme som zittauerløg. Denne løgtype
hører til kepaløg-slægten, som faktisk hører ind under lilje-familien.
Zittauerløg er så almindelige, at det er til at græde over -
bogstaveligt talt. Det er nemlig zittauerløg vi frem for nogen græder vores
salte tårer over, når vi snitter dem.
Zittauerløg har en skarp smag i utilberedt stand. Jo længere
almindelige løg koges eller steges, jo sødere blivere de dog. Det er den helt
særlige magi ved løg.
Almindelige løg kaldes på engelsk for yellow onions. Det er
også netop den kulør, den ydre skal får, når løgene har fået lov til at ligge
lidt. Zittauerløg har lang holdbarhedsdato. Hvis du opbevarer løgene køligt,
tørt og mørkt, kan de holde sig i op til et år.
Zittauerløget har sandsynligvis sit danske navn fra den
tyske by Zittau.
2. Rødløg
Rødløg er en kulørt og lidt
mildere variant af zittauerløget. De røde eller lilla løg minder i formen meget
om almindelige løg. De er en god erstatning for zittauerløg, hvis man gerne vil
slippe for tåreperseren under snitningen og foretrækker en mindre skarp smag.
Rødløg er særligt velegnede til salater, salsa og andre retter, der kræver rå
løg, der dog ikke skal tiltrække sig al opmærksomheden.
Tilbereder man rødløg nedtones og udvandes de klare rødlige
farver. Er rødløg stærke for stærke for dig til at blive indtaget rå, kan du
nedtone smagen ved at lægge dem lidt i vand inden tilberedningen.
3. Skalotteløg
Skalotteløg - eller shallots på
engelsk og eschalots på fransk.
Skalotteløg er den fornemme fætter til zittauerløget. I
butikkerne koster de altid lidt ekstra i forhold til almindelige løg. Mange
kokke foretrækker skalotteløg frem for almindelige løg. I en Bearnaise sauce er
det altid skalotteløg, der bruges.
Skalotteløg er aflange og mindre end almindelige løg, og de
vokser i klasser. Skalotteløg kan ikke sås, men skal altid sættes.
Navnet "skalotte" har sine rødder helt tilbage i
den oldgræske verden. Det henviser til den fønikiske by Ashkelon, som grækerne
forbandt med netop disse løg. (og det hedder bestemt ikke chalotteløg på dansk)
4. Salatløg - de hvide løg
Salatløg er som navnet antyder
gode i salater, hvor deres mere afdæmpede smag ikke overdøver smagen fra for
eksempel tomaterne.
Salatløg kaldes på engelsk for hvide løg. Det er en dækkende
betegnelse for løget, der mest adskiller sig fra zittauerløget i farven. Smagen
er dog lidt mere frisk og mild. Derfor egner denne type løg sig glimrende til
salater, hvor deres smag næppe vil overdøve tomaterne, salaten eller andre af
de friske grøntsager. Skindet på salatløg er lidt tyndere end på almindelige
løg, ligesom frugtkødet også er lidt blødere.
5. Forårsløg
Forårsløg kan fås hele året rundt
i Danmark. På friland i Danmark bliver de dog først modne om sommeren.
Forårsløg - eller springløg - er i virkeligheden almindelige
løg, der er blevet forædlet. I deres vækst minder de om porrer, men lader man
dem stå længe nok, vil de fleste forårsløg med tiden forvandle sig til et
almindeligt løg.
Forårsløg burde egentlig hedde sommerløg, for det er først
fra juni måned, at de kan høstes i Danmark. Friske forårsløg kan dog fås hele
året rundt. Uden for sæsonen (juni-oktober) vil de efter al sandsynlighed komme
fra udlandet eller fra væksthuse.
Det er både den grønne top og det hvidlige skaft, der kan
spise. Forårsløg kan ofte holde sig længere, end man tror. Hvis de er skyllede
og rensede, kan de holde sig ca. en uge i køleskabet.
Bliver forårsløg bløde og kedelige, kan de få fornyet liv
ved at blive lagt i iskoldt vand i ganske kort tid. Forårsløg kan også fryses.
Blanchér dem først ultrakort (ca. et minut) og læg dem efter afkøling i
fryseren, så har forårsløg ved hånden altid og hele året rundt.
6. Perleløg
Perleløg er små, runde, sprøde og friske g milde i smagen. Perleløg
er en løgart, der danner en masse små sideløg, der er små og halvrunde.
Perleløg er velegnet til frysning, men skal inden frysning
have en let blanchering. De anvendes meget til syltning.
Løg er særdeles
sunde.
Løg er en af de absolut anvendte grønsager, og her kan du se
mere om løgets historie, næringsindhold, vitaminer og hvorfor vi bør spise
langt flere løg.
Løgene findes i mange afskygninger, og er en de ældste grønsager
vi kender til.
Til løgfamilien høre blandt andet : Rødløg, skalotteløg,
forårsløg, purløg, salatløg, og de ”almindelige” hvide zittauerløg.
Fakta om løg – og så er det ikke en gang løg’n
De hvide løg, er de af løgene der bliver spist flest af. Og
dette er ikke kun i Danmark, men også i andre lande, og de er derfor også de
mest populære.
Løgene bidrager med smag til madlavningen, uden at hæve
kalorieindholdet væsentligt.
I 100 gram løg, er der nemlig kun omkring 40 kalorier.
Grunden til at dine øjne løber i vand, når du skære eller
snitter i et hvidt løg, er på grund af de svovlforbindelser og aminosyrer der
findes i løgene? Disse stoffer kan nemlig virke irriterende på hud og
slimhinder.
I løget findes der en lang række gavnlige næringsstoffer,
vitaminer, mineraler som blandt andet C- vitamin, B-vitamin, mangan, calcium,
jern, folat, magnesium, fosfor, kalium, samt antioxidanter, og forskellige
svovlforbindelser, som alle er gode for helbredet.
Folatet, som findes i løgene, kan være med til at modvirke
depression, fordi det er med til at hindre et overskud af stoffet Homocytein i
kroppen. Hvis Homocytein er ophobet i kroppen, kan det blandt andet være med
til at forhindre næringsstofferne og blodet i at nå op til hjernen, hvilket kan
forstyrre både dit humør, din søvn og appetit, fordi stoffet hæmmer
produktionen af lykkehormonerne serotonin, dopamin, og noradrenalin.
Mon ikke at det er grund nok til at begynde at tilsætte lidt
mere løg til madlavningen.
Tilbage til Råvarer.