Frokost Forret Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Skal trække: ca 1 time. Bagetid: 1¼ time. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet.
Som frokostret: 10 personer Som forret: 10 personer. Som hovedret: 6 personer.
# Ingredienser
til Kyllingeleverpaté
300 g kyllingelever (frossen, optøet)
3 spsk cognac
100 g kogt, røget skinke
250 g hakket kalvesmåkød
250 g hakket flæskesmåkød
2 æg
1 lille løg
1 tsk merian eller basilikum
salt og peber
2 laurbærblade
8 tynde skiver bacon
Postejform: 1 l
*
Sådan laves Kyllingeleverpaté
1. Befri kyllingeleverne for årestammer og evt
galdeaftegninger og tryk dem tørre.
Skær dem i små terninger og vend dem i cognacen.
Lad dem trække heri ca 1 time.
2. Sæt ovnen på 175 °C og sæt en bradepande med vand på
nederste rille.
3. Hak skinken fint med en kniv.
4. Bland det hakkede kød med marineret lever, finthakket
skinke, sammenpisket æg, revet løg og krydderier.
5. Fordel godt halvdelen af baconen i formen.
Læg laurbærbladene herpå og fyld farsen i formen.
Sørg for, at formen er fyldt godt op, da patéen svinder
noget i ovnen.
Læg de resterende baconskiver øverst og sæt formen i det
forvarmede vandbad i ca 5 kvarter.
Stik i patéen: nål eller gaffel skal komme tør op.
6. Lad patéen køle noget af i formen, før den vendes ud,
skæres i skiver og serveres lun eller kold.
Tips: Server patéen med blandet grøn salat og et godt
brød.
Hjemmelavede Cornichons
eller Agurker, salt-
smager ligeledes godt til.
Eller Champignon a la grecque.
Farsen kan tilsættes et fed knust hvidløg.
I stedet for med bacon kan postej formen fores med tynde
skiver fersk spæk.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kyllingelever
Se alle de bedste opskrifter med Kylling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------