Rester af kylling egner sig godt som fyld i salater. Denne
sprøde salat er perfekt at servere sammen med helstegt kylling eller som
tilbehør på buffeten.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca. 15 min.
# Ingredienser
Salatdressing:
2 dl cremefraiche
1 dl kefir
1-2 tsk karry
1 stor citron
salt, peber fra
kværn
1 fed hvidløg
Til salaten:
2 syrlige æbler
150 g friske
champignon
½ stegt kylling
2 stilke blegselleri
2 skiver kogt skinke
½ iceberg salat
* Tilberedning
1. Rør cremefraiche
med kefir og karry.
Tilsæt 1 spsk
citronsaft, salt og peber samt et presset hvidløgsfed.
Rør det godt sammen.
Stil skålen tildækket i køleskabet.
2. Pres resten af
citronsaften ned i en salatskål.
Skræl æblerne, fjern
kernehuset og skær frugten i meget tynde både, der vendes i citronsaften.
3. Rens de friske
champignon og skær dem i skiver.
Fjern skind og ben
fra kyllingen og skær kødet i mundbidder.
4. Skyl
blegsellerien og skær den i tynde skiver.
Skær skinken i
strimler. Snit salaten fint.
Kom alle
ingredienserne ned i salatskålen og bland det hele godt.
5. Hæld salatsaucen
over salaten og vend den, til alt er vædet med dressingen - eller server den
til i en skål, så hver især kan komme dressing på efter ønske.
6. Denne salat er
velegnet som frokostret eller på en buffet.
Giv små hjemmebagte
boller eller lune flutes til.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med
at lykkes i køkkenet.
Se alle opskrifter med salat HER