Her får du æbledessert i flere spændende udgaver. Fx med
lavendel, med honning, med figner, med svesker, eller æbler med ingefær. Det er
frække sager.
Forberedelse: 10 min.
Tilberedning: 15 min. 4 personer.
# Ingredienser
250 g melis
4 æbler, Pink Lady, Gala eller Golden Delicious
1 tsk lavendelblomster + 2 lavendelkviste til pynt
1 tsk citronsaft
* Tilberedning
Smelt sukkeret i 1 dl vand for lav varme.
Skræl æblerne, udkern dem, og skær dem i 8 både.
Læg dem straks i siruppen, og bring den i kog.
Lad æblerne simre for meget lav varme ca. 10 min,
indtil de er møre, men med bid.
Tag dem op sammen med lidt af siruppen, og
køl dem af i køleskab.
Kom lavendelblomster og citronsaft i den resterende sirup,
og kog 5 min.
Si siruppen, og bring den om nødvendigt i kog igen
for at koge ind og tykne. Køl af.
Server de afkølede æbler i skåle eller glas.
Dryp med sirup, og pynt med lidt lavendelblomster.
Æbler med honning
Udskift sukkeret med honning, fx lavendelhonning
Æbler med figner
Tilsæt flækkede, friske figner, og opvarm dem med æblerne.
Æbler med svesker
Udskift lavendelblomsterne med 8 blade citronmelisse.
Tilsæt svesker (udblødt i siruppen) og ristede mandelflager.
Æbler med ingefær
Udskift lavendel med revet ingefær i siruppen, og
tilsæt saft af 1 citron.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert Is og sorbet Frugt og bær Tærter Æbler
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog, Grill,
Tøm
køleskab, Mad til 1 person
eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------