Logo

Svinekam, marineret

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Svinekam, marineret 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Marineringstid: 1 døgn. Stegetid: 1¼-1½ time. Middelsvær at lave. Høj pris. 6 personer. 

 
# Ingredienser til Svinekam, marineret
1¼-1½ kg svinekam uden svær
Marinade:
4 dl rødvin
1 gulerod
1 løg
1 laurbærblad
1 kvist timian
25 g smør
salt og peber
2 dl marinade
1 spsk hvedemel eller ¾ spsk maizenamel
1 dl fløde
evt. kulør
*
Sådan laves Svinekam, marineret
1. Skræl guleroden og skær den i mønter.
Pil løget og del det i kvarte.
Kom grønsager og krydderurter i rødvinen.

 
2. Læg kødet i en skål eller et fad, der ikke er for stort.
Hæld marinaden over og dæk fadet med folie.
Sæt det koldt 1 døgn.
Vend kødet af og til.
Kødet bliver efterhånden rødvinsfarvet.

 
3. Tag kødet op af marinaden og tør det (med køkkenrulle).
Si marinaden.
Varm smørret i en stegegryde og brun kødet på alle sider.
Krydr med salt og peber.
Hæld 2 dl af marinaden ved og dæmp varmen.
Lad kødet stege mørt for svag varme under låg ca 1 time.
Vend det en gang under stegningen.

 
4. Tag kødet op og lad det hvile tildækket.
Rør hvedemel (maizenamel) glat med fløden og pisk jævningen i saucen.
Lad den koge småt et par min. og smag endeligt til med salt og peber.
Farv evt. med lidt kulør.

 
5. Løsn evt ben først med en skarp kniv og skær kødet i skiver.
Anbring dem på et varmt fad og server saucen til.

 
Server Kartofler, kogte og Rønnebærgelé til og fx fine ærter eller Icebergsalat og spinatblade, smørdampede.

 
Tips: Grønsager, smørdampede eller Bønner, grønne, marinerede er også godt tilbehør.
Saucen kan tilsættes 125 g forkogte perleløg og 125 g skivede champignon, inden den jævnes.
Marinaden kan tilsættes andre krydderier, fx hvidløg, peberrod, estragon, hele nelliker og enebær.
Marinering mørner kød, men svinekød i dag er både ungt og mørt, så her gøres det mest af hensyn til smagen.

 

Se alle de bedste opskrifter med Svinekam

 

Se alle de bedste opskrifter med Svinekød

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 15.589 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her