Tilbehør. Arbejdstid: 20 minutter Kogetid: 6-15 minutter Afkøling: 30 minutter Trækketid: 30 minutter. Let at lave. Lav pris. (4 personer)
# Ingredienser
til Bønner, grønne, marinerede:
500 g grønne bønner (brydbønner eller perlebønner - haricots
verts)
1 løg
1 stort bdt persille
Marinade:
1 dl olie
3-4 spsk hvidvinseddike eller estragoneddike
lidt dijonsennep
et lille fed hvidløg
salt og peber
* Tilberedning Bønner,
grønne, marinerede:
1. Skyl og nip bønnerne.
Kog dem 5-6 minutter, hvis det er perlebønner og ca. dobbelt
så længe, hvis det er brydbønner, i rigeligt, letsaltet vand. De skal bevare et
let bid.
Tag dem op med en hulske og lad dem dryppe af i en sigte.
2. Lad bønnerne blive helt kolde og anbring dem i en skål
eller et halvdybt fad.
Marinade:
3. Bland ingredienserne til marinaden godt, hvidløget skal
presses i, og ryst eller pisk, til den er ensartet tyk og uklar. Hæld den over
bønnerne.
4. Hak løg og persille. Fordel det over bønnerne.
Dæk salaten til, stil den svalt og lad den trække en halv
times tid.
Tips: Marinerede bønner er særlig gode sammen med
lam, men klæ'r næsten alt andet kød. Bønnerne kan drysses med ristede mandelflager
eller ristede pinjekerner.
Se alle de bedste opskrifter med Bønner
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, -
prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------