Er en af dine yndlingsdesserter en fromage? De findes næsten
alle varianter. Prøv at lave en fromage med kastanjemos - det er altså bare et
hit.
Til 6 personer. Tilberedningstid:
20 min. Køletid: 1 time
# Ingredienser
4 blade husblas
200 g kastanjemos
fra ds
2 spsk melis
3½ dl piskefløde
10-15 små makroner
1 dl rom eller
sherry
kandiserede violer
* Fremgangsmåde
1. Læg husblassen i
blød i koldt vand i 10 min.
2. Rør kastanjemosen
blød med melis og ½ dl rom.
3. Knug husblassen
og smelt den over vandbad i det vand, der hænger ved.
Rør den i
kastanjemosen i en tynd stråle. Lad det afkøle lidt.
4. Pisk fløden stiv.
Gem 1/3 til pynt.
Fold resten i kastanjemosen med en dejskraber.
5. Læg halvdelen af
makronerne i bunden af en glasskål.
Dryp med ¼ dl rom.
Fordel halvdelen af
fromagen over.
6. Læg et nyt lag
makroner og væd dem med resten af rommen.
Læg resten af
fromagen over.
Stil desserten
koldt, til den er stiv.
7. Ved serveringen
pyntes med flødeskum, i toppe eller som et tykt lag over desserten.
Tips: Hverken husblas eller piskede æg tåler at
koges, derfor må man opvarme begge dele over vandbad. Sæt en ovnfast (Pyrex)
skål over en kasserolle med småboblende varmt vand. Pas på dampen, man kan nemt
brænde sig alvorligt!