Med lidt hjemmelavet bouillon i fryseren laver du hurtigt de
mest delikate supper og saucer. Når man koger en bouillon ind, så koncentreres
smagen.
• Dette gør at man ikke behøver at tilsætte så meget salt.
1. Læg kyllingedelene i en tykbundet gryde, gerne rustfri,
og dæk med koldt vand. Bring vandet i kog ved svag varme.
2. Skum overfladen på bouillonen med en hulske eller en ske
efterhånden som der flyder skum op til overfladen.
3. Tilsæt grønsager, fx løg, gulerødder og selleri, når
vandet koger. Lad det hele koge ved svag varme, delvis under låg i 1½ time.
4. Løft forsigtigt kødet op af gryden ved hjælp af en tang.
Hæld bouillonen gennem en netsi for at få alle de små grønsagsstykker bort.
5. Afkøl bouillonen og stil den i køleskabet til den er helt
kold. Skum det stivnede fedt af med en flad ske.
Når du laver din egen hønsebouillon, bør du tænke på
følgende:
• Anvend hals og vinger på fuglen, men undgå de fedtrige
dele.
• I stedet for at bruge en netsi, når du skal si bouillonen,
kan du beklæde et dørslag med et viskestykke og si bouillonen ned i en skål.
• Lad bouillonen blive helt kold. Bagefter er det meget let
at fjerne det stivnede fedt med en flad ske.
• Hæld den færdige bouillon i små plastbokse. Fyld dem 2/3
og sæt låg på.
Mærk boksene og frys dem ned for længere opbevaring.
I køleskabet holder bouillonen sig et par dage.
Se alle de bedste
tips og gode råd her: Info
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.