Forret. Arbejdstid: 10 min. Skal hvile: ca 5 min. Stegetid: ca 4 min. Middelsvær at lave. Høj pris.
4 personer.
# Ingredienser til Havtaske, friturestegt:
400 g havtaskefilet
Panering:
1 æg
50 g fintsigtet rasp
salt og peber
Til fritering:
½ l olie eller ½ kg friturefedt
Endvidere:
1 lime eller 1 citron
1 bdt persille
*
Sådan laves Havtaske,
friturestegt:
1. Skær eventuelle hinder af fileterne og skær fisken i ca 1½
cm tykke skiver.
Panering:
2. Vend først fisken i sammenpisket æg, så i rasp.
Sørg for, at paneringslaget dækker helt.
Drys med salt og peber og lad fisken stå i 5 min. og »tørre«.
3. Varm fedtstoffet i en mellemstor gryde.
Når en franskbrødsterning på 1 cm bliver gylden på 1 minut,
har frituren den rigtige temperatur, ca 180 °C.
4. Steg 3-4 stykker fisk ad gangen i ca 4 min., til de er
gyldne og sprøde.
5. Tag fisken op med en hulske og læg den til afdrypning på
fedtsugende papir.
6. Skyl persillen, nip grove stilke af, og tør den godt,
ellers sprutter olien.
Kog persillen sprød i det varme fedtstof ca 1 minut.
7. Server havtasken med den sprøde persille og lime- eller
citronbåde.
Tips: Server retten med Grønsagskompot,
Fennikelsalat eller
portionsanrettet med lidt feldsalat og fintsnittet blegselleri.
Se flere
opskrifter med Havtaske
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------