Dessert. Arbejdstid: 45 minutter. Frysetid: ca. 2 timer. Let at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. (4 personer)
# Ingredienser til Blåbærsorbet:
400 g friske blåbær (frosne kan bruges)
2 spsk citronsaft
100 g sukker (godt 1 dl)
2 æggehvider
*
Sådan laves Blåbærsorbet:
1. Nip eventuelle stilke af blåbærrene og skyl dem kort i
koldt vand.
Frosne bær skal tø igennem.
2. Kog 2,5 dl vand, citronsaft og sukker sammen, til
sukkeret er helt opløst.
Lad det afkøle, hurtigst i koldt vandbad.
3. Tag eventuelt hele bær fra til pynt og mos de resterende
bær godt med en gaffel.
4. Bland bærmos og sukkerlage.
Det kan blendes nogle sekunder af hensyn til en mere
ensartet konsistens, men det er ikke nødvendigt.
Det kan også presses gennem en sigte, hvis man vil undgå
kerner.
5. Hæld sorbetmassen i en plast- eller metalboks og sæt den
i fryseren.
Rør af og til og skrab hver gang siderne ned, så sorbeten
ikke fryser i flager.
6. Pisk æggehviderne stive og vend dem i sorbeten, når den
har opnået en grødet konsistens. Det varer mellem 1½ og 2 timer.
Lad sorbeten fryse videre, men rør af og til som beskrevet
under pkt. 5.
7. Rør eller pisk sorbeten igennem straks før servering.
Eventuelt i blender.
Anret den i kolde portionsglas. Pynt eventuelt med hele bær.
Server straks. Spis nøddesmåkager til.
Tips: Et par friske citronmelisseblade både klæ'r og
pynter. Man kan udskyde »smeltepunktet« ved at sætte portionsglassene i
køleskab en halv time før de skal bruges.
Holdbarhed i fryser: 3 måneder.
Se flere
opskrifter med Blåbær
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner,
Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------