Dessert Arbejdstid: 20 min. Trækketid: 1 time. Let at lave. Mellem pris. 4 personer.
# Ingredienser
til Honningmelon, fyldt:
1 honningmelon på 1 kg (eller 2 små à 500 g)
Fyld:
250 g jordbær
2 appelsiner
1 spsk honning
4 spsk hvid portvin
Pynt:
1½ dl piskefløde
10 g afskallede usaltede pistacienødder eller mandler
*
Sådan laves Honningmelon, fyldt:
1. Skær et pænt, stort låg af melonen.
Skær den flad i bunden, så den kan stå.
Fjern kernerne med en ske og tag forsigtigt melonkødet ud.
Lav evt. takker hele vejen rundt i kanten med en kniv.
2. Skyl jordbærrene, befri dem for haser, gem 5-6 af de
pæneste til pynt og skær resten en gang igennem.
Skræl appelsinerne, befri dem for den hvide hinde ved at
skære dem i både mellem hinderne. Del bådene 1 gang.
3. Skær melonkødet i terninger eller kugl det ud med et
kartoffeljern.
Kom jordbær, melon- og appelsinstykker i en skål.
Rør honning og portvin sammen og hæld det over frugten.
Lad blandingen trække svalt en times tid. Vend af og til.
4. Kom frugtblandingen i den udhulede melon.
Pisk fløden stiv.
Pynt med flødeskum og hele jordbær.
Hak pistacienødderne eller de skoldede, smuttede mandler
(gerne let ristet) og drys dem over.
Tips: Melon skal serveres sval, men ikke iskold.
Melonen kan også fyldes delvis med frugtsorbet, der
suppleres med årstidens frugter.
Se fx Hindbærsorbet.
Hindbær kan med held erstatte jordbærrene her. Evt. delvis
brombær.
Se flere opskrifter
med Honningmelon
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi
hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------