Logo

Værd at vide om æg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Værd at vide om æg 

 
Både æg og ost er råvarer, der har været kendt og brugt i mange år i husholdningen. Her er hovedvægten lagt på disse enkle råvarer, og der vises nogle af de mange variationsmuligheder, der kan laves med æg og ost.

 
Få råvarer kan som æg tilberedes og varieres på så mange måder.
Æg kan serveres som selvstændige retter og de kan bruges som tilsætning og giver god smag i meget mad. Æg er også et værdifuldt næringsmiddel, som giver proteiner, vitaminer og mineraler.

 
Kendetegn på friske æg
● Skallen skal være hel og ren.
● Blommen skal være hvælvet og æggehviden tykt flydende.
● Den skal samle sig om blommen, når ægget slås ud.

 
Sortering af æg
Æggene sorteres efter størrelse og inddeles efter vægt.
1 er æg over 70 g
2 er æg mellem 65-70 g
3 er æg mellem 60-65 g
4 er æg mellem 55-60 g
5 er æg mellem 50-55 g

 
Mærkning af æg
På æggepakningen er der to datoer - en pakkedato og en sidste salgsdato.
Æggene skal være pakket senest 48 timer efter indsamling.
Husk at kigge på pakkedatoen og sørg for at få så friske æg som muligt.
Skrabeæg er æg fra fritgående høns, der går på strøelse og skraber.

 
Opbevaring af æg
Æg opbevares bedst køligt dvs. i køleskab.
Æg kan fryses enten hele eller blommer og hvide hver for sig.
Hele æg: Pisk dem let sammen og kom dem i fryseegnet materiale.
Holdbarhed ved ÷18 °C ca. 6 måneder.
Æggeblommer: Pisk æggeblommerne let sammen med salt eller sukker - 1 spsk sukker eller 1 tsk salt til 5 æggeblommer. Husk at mærke æggeblommerne med salt eller sukker.
Holdbarhed ved ÷18 °C ca. 6 måneder.
Æggehvider: Fryses uden tilsætning af salt eller sukker.
Holdbarhed ved ÷18 °C 8-10 måneder. Kan ved optøning ikke bruges til piskning.
Æggehvider, der har været frosset, kan være tilbøjelig til at gryne ved piskning.

 
Tips om æg

 
Frisk eller gammelt æg
Læg et æg i et glas vand. Bliver ægget på bunden er det friskt.
Stiger det op og evt. flyder, er det tegn på, at ægget er gammelt.

 
Er ægget kogt eller råt
Er De i tvivl om et æg er kogt eller ukogt, kan du gøre følgende prøve.
Læg ægget på et bord og drej det hurtigt rundt. Er det et kogt æg vil det snurre rundt, mens et ukogt æg falder om.
Brug ikke sølvtøj i forbindelse med æg. Svovlet i ægget angriber sølvet og giver afsmag.

 
Anvendelse af æg
Få råvarer har så mange anvendelsesmuligheder som æg.
Æg kan spises rå fx sammen med sild.
De kan spises som kogte (hårdkogte, »smilende- og blødkogte æg), som pocherede og som spejlæg. De kan bruges i røræg, i æggestand, i gratin, soufflé, omeletter, i æggekage, i desserter, i sauce og bagværk.

 
Æg bruges som:
Hævemiddel bl.a. i omeletter, souffléer, gratin, bagværk og fromage.
Bindemiddel sammen med mel i bl.a. fars.
Emulsionsmiddel i mayonnaise.
Æggeblommen kan binde olie.
Til klaring af suppe. Æggehviden kan optage »grums« ved opvarmning, så suppen bliver klar.
Til jævning fx i budding og creme. 1 æggeblomme jævner som 5 g mel.
Til legering af fx suppe eller sauce.
Pisk æggeblommen med lidt af den varme væske og kom det ned i gryden umiddelbart før serveringen.

 
At skille ægget
1. Slå ægget mod en skarp kant enten bordkanten eller kanten af en skål.

 
2. Del skallen og lad æggeblommen blive i den hele skal og lad æggehviden løbe ned i en skål.
Hæld æggeblommen over i den anden skal, så resten af æggehviden løber ned i skålen.

 
Dejlige nylagte æg. Brug dem alene eller som ingrediens i mange retter.

 
Råcreme
Til 4 personer

 
# Ingredienser:
2 æggeblommer
2 spsk flormelis
½ stang vanilje
2½ dl piskefløde

 
* Tilberedning:
Pisk æggeblommer, flormelis og vaniljekorn tykt og skummende.
Pisk fløden stiv og vend den i med let hånd.
Serveres til desserter og frugt.

 
Kagecreme
# Ingredienser:
2½ dl fløde el. mælk
1 stang vanilje
2 æggeblommer
2 spsk sukker
1 spsk maizenamel

 
* Tilberedning:
Bring fløde eller mælk og den flækkede vaniljestang i kog.
Pisk æggeblommerne tykke og skummende med sukkeret.
Pisk maizenamel i.
Hæld lidt af den kogende væske i æggene og hæld det derpå tilbage i gryden.
Giv cremen et kort opkog.
Tag gryden fra varmen og lad cremen blive kold.
Pisk ofte i den, så den ikke trækker skind.
Fjern vaniljestangen.
Cremen kan bruges i lagkager, tærter og linser eller medaljer.

 
Tips: Cremen kan tilsættes 1-2 dl pisket fløde, det gør den meget lækker.

 
Marengs
(ca. 35 stk.) Bagetid: 20-30 min.
# Ingredienser:
3 æggehvider
150 g sukker (1¾ dl)

 
* Tilberedning:
1. Pisk æggehviderne meget stive.
Pisk 3 spsk af sukkeret i.
Vend forsigtigt resten af sukkeret i.

 
2. Sæt dejen i små toppe, gerne gennem
en sprøjtepose, på en bageplade beklædt med bagepapir.
Bag marengsen 20-30 minutter ved svag varme, 150 °C.

 
Tips
Marengsdejen kan også bages som bunde.
Tegn 2 cirkler på bagepapir 20-22 cm i diameter og fordel dejen i cirklerne.
Bag bundene 35-45 minutter ved 150 °C.
Marengsdejen kan tilsættes grofthakkede nødder eller mandler.

 

Se alle de bedste opskrifter med Æg

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 7.009 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her