Aftensmad Hovedret Frokost. Arbejdstid: 40 min. Kogetid, linser: 15 min. Ovntid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Lav pris. Som hovedret: 5-6 personer. Som frokostret: 8 personer.
# Ingredienser
til Urtepostej med linser
200 g røde linser
2-3 gulerødder (200 g)
1 lille pastinak (150 g)
1 løg
¼ hvidkålshoved (ca. 250 g)
3 tsk karry
2 spsk citronsaft
2½ dl grønsagsbouillon
4 æg
salt og peber
smør til formen
¾ dl olie til stegning:
Form: 1½ l
*
Sådan laves Urtepostej med linser
1. Skyl linserne i en sigte under rindende, koldt vand og
lad dem dryppe af.
Kog linserne i rigeligt, letsaltet vand i ca et kvarter og
lad dem dryppe af i en sigte.
2. Sæt ovnen på 200 °C og stil en bradepande halvt fyldt med
vand på nederste rille.
3. Skræl gulerødder og pastinak og riv dem groft.
Pil løget og hak det fint. Snit hvidkålen fint.
4. Varm olien i en gryde og svits samtlige grønsager heri
sammen med karryen.
Lad grønsagerne stege svagt nogle min. under omrøring.
5. Tilsæt citronsaft, kogende grønsagsbouillon og de kogte
linser.
Smag til med salt og peber.
Tag gryden fra varmen og tilsæt de let sammenpiskede æg.
6. Smør formen godt og kom grønsagsblandingen i.
Læg smurt alufolie eller låg over.
Stil formen i ovnen og bag postejen i vandbad i ca 1 time,
til den føles fast.
Stik i postejen med en strikkepind, der må intet hænge ved.
Tips: Serveret som hovedret vil følgende tilbehør
være velegnet: Tomatsalat,
Bondebrød og
varm Brøndkarsepuré.
Som frokostret passer en kold sauce godt, fx Dildsauce, kold.
En rest kold urtepostej er godt som pålæg.
Postejen kan tilsættes 50 g finthakkede hasselnødder.
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------