Logo

Torskefileter, stegte

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Torskefileter, stegte 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Stegetid: 8-10 min. Let at lave. Lav pris. 4 personer.

 
# Ingredienser til Torskefileter, stegte
750 g friske torskefileter
60 g hvedemel (1 dl)
fint salt og hvid peber
citronsaft
2 spsk hakket persille
50 g smør til stegning
*
Sådan laves Torskefileter, stegte
1. Friskfileterede fileter kræver ikke skylning, andre kan skylles kort og koldt og tørres straks.

 
2. Vend fiskefileterne i salt- og peberblandet mel.

 
3. Lad smørret bruse af på panden og steg torskefileterne 4-5 min. på hver side, afhængig af hvor tykke de er.
Det skal ske ved ret god varme, og panden må ikke fyldes for meget, så daler temperaturen og resultatet forringes.
Færdige fileter kan holdes varme i en lun ovn med let åben ovndør.
Eller let tildækket på et varmt fad.

 
4. Kom lidt mere smør på panden, ½ dl vand og nogle dråber citronsaft.
Smørret skal have accent, men må ikke være surt.
Tilsæt evt. et par spsk hakket persille og kog panden af.
Hæld det brusende pandesmør over fileterne og server straks.

 
Tips: Spis hvide kartofler til.
Og suppler evt pandesmørret med Persillesauce, Dildsauce, varm, Citronsauce, legeret eller Peberrodssauce.
Fennikel med dild og ærter, Courgette-tomatfad eller Champignon, flødestuvede er også gode forslag til denne fine fisk.
Det kan ikke understreges nok, at en friskfileteret fisk giver langt det bedste resultat.
Der er intet i vejen for at udvælge en torsk og bede fiskehandleren filetere den, ligesom det gøres med fladfisk.
Man kan også købe en torsk og filetere den selv.
Se Fisk, filetering, og regn med, at vægtsvindet er ca en tredjedel.


Torskefileter, stegte 



Torskefileter. panerede:
Vend torskefileterne i sammenpisket æg og i salt- og peberblandet rasp, lad dem hvile nogle min, og steg som ovenfor, ved jævn til god varme.
For svag varme får paneringen til at suge sig bleg og fed, for kraftig varme branker paneringen, før fisken er gennemstegt.
Fileterne kan også deles et par gange, før de vendes i paneringen og friteres i olie.

 
Torskefileter, friterede:
Del torskefileterne en gang eller to, tør dem godt og vend dem i Beignetdej, før de friteres et par min.

 
Torskefingre, friterede:
Skær torskefileterne i fingertykke strimler, tør dem godt og vend dem i Beignetdej, før de friteres.
Læg dem til afdrypning på fedtsugende papir og server dem hurtigst muligt, evt. drysset med lidt salt.
Server Cremefraichesauce, kold, Sauce tartare, Remoulade, hjemmelavet, Aïoli, Grøn sauce eller anden form for Dip til. Og gerne citronbåde.

 

Se alle de bedste opskrifter med Torsk

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 9.168 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her