Forret Frokost. Arbejdstid. 20 min. Iblødlægning, tang: 5 min. Kogetid, tang: 5 min. Kogetid, haricots verts: 2 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. 4 personer.
# Ingredienser
til Tang med grønsager
20 g tørret aramétang
1 kvist timian
1 tsk salt
2 babysalathoveder eller ½ icebergsalat
10 cherrytomater
150 g haricots verts
1 løg
1 bdt persille
Dressing:
4 spsk olie
1 spsk estragoneddike
salt og peber
*
Sådan laves Tang med grønsager
1. Læg tangen i blød i rigeligt, koldt vand, til den har
fordoblet omfang, ca 5 min.
Kassér vandet.
Bring vand og salt i kog i en gryde, kom en kvist timian i
og kog tangen 5 min.
Hæld den i en sigte og spul den med koldt vand. Fjern
timiankvisten.
2. Kog haricots verts i lidt vand 2 min, de skal stadig have
bid.
Spul dem koldt i en sigte.
3. Skyl salaten og skær den i strimler.
Skær tomaterne igennem.
Pil løget og skær det i fine terninger.
Skyl og hak persillen.
Del evt bønnerne en gang eller to.
4. Fordel salaten på et rundt fad.
Læg tangen i en bunke på midten og arranger tomater, bønner
og hakket løg udenom.
Drys med persillen.
Dressing:
5. Pisk olie og eddike sammen og smag til med salt og peber.
Dryp dressingen over salaten.
Lad den gerne trække ½ time, inden den serveres med Flûtes, Grovbrød eller
Croûtoner.
Tips: Salaten kan også bruges som tilbehør til kød og
fisk.
Dressingen kan krydres med knust hvidløg eller lidt
dijonsennep.
Tørret tang fås i helsekostforretninger og hos
materialister.
Andre tangsorter kan bruges, iblødlægningstid og kogetid
fremgår af emballagen.
Se alle de bedste opskrifter med Tang
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------