Spis stenbider stegt, grillet, kogt, pocheret eller røget. Rognen fra stenbideren kan du spise fersk, saltet og røget. Rognen har en svag lyserød til lilla farve.
Stenbidere er små ulkefisk af stenbiderfamilien
Cyclopteridae. De findes i Ishavet, Atlanterhavet og i den nordlige del af
Stillehavet. Det største antal arter findes i nordlige del af Stillehavet. Den
eneste danske art er Cyclopterus lumpus, som derfor blot kaldes stenbider.
Stenbider. Engelsk: Lump, Lumpsucker. Latin: Cyclopterus
lumpus
Sæson: Januar - April/Maj
Holdbarhed: Max 48 timer, alt efter fiskens friskhed ved
indkøb. Fisk og skaldyr er letfordærvelige madvarer og bør helst opbevares
under 2 °C. Da de fleste køleskabe i husholdningen køler ved højere temperatur
- oftest 4-5 °C - bør fisken tilberedes samme dag.
Tilberedt fisk kan forlænge holdbarheden med 2-5 dage.
Anvendelse: Rognen fra stenbideren er det mest anvendte og
populære fra denne fisk. Den fås kun frisk om foråret hvor den er i sæson, men
kan fås konserveret hele året (de er dog farvet sorte eller røde). Rognen
varierer i farven fra svag lyserød til lilla.
Kødet er løst, fedtholdigt og lidt geléagtigt. Det kan anvendes stegt og kogt,
men er mest velegnet røget.
Frysning: 2-3 mdr ved -18 °C. Fisk og skaldyr skal være
friske når de fryses ned.
Fiskekød forringes hurtigt i fryseren og bør ikke lagres længere end de
anbefalede tider. Magre fisk bliver tørre og fede fisk bliver harske.
Stenbiderrogn kan fryses i op til 3 måneder. Fryses usaltet.
Kendetegn: Stenbider er en rund og benet fisk. Den har et
tykt skind der er besat med syv rækker af benknuder. Den forreste rygfinne er
en tyk kam af benknuder og brystfinnen er en stor sugekop, som hannen bruger
når han vogter over æggene. Hunnens farver er blågrønne og hannens er mere
rødbrune.
Hunnen kaldes også kvabso og i gydesæsonen udgør rognen 25% af fiskens vægt.
Stenbiderrognen (eller dansk kaviar) er en delikatesse om foråret.
Levested: Den er udbredt i det nordøstlige Atlanterhav, lige
fra USA’s og Canadas østkyst over Grønland til Norge og Finland, og sydpå ned
til Spanien og Portugal.
Den lever normalt på stenet bund i 50-150 meters dybde. Man ved dog at der er
stenbidere der opholder sig på dybere vand, ned til ca. 2000 meters dybde.
Dette ved man fordi, at man har haft fanget en havtaske (som er en udpræget
bundfisk) over 2000 meter dybt vand. Og da man åbnede havtasken, fandt man en
helt friskfanget stenbider.
Føde: Den lever af mindre fisk, gopler og krebsdyr.
Størrelse: Der er ikke noget mindste fangstmål på
stenbideren, men den kan blive op til 60 cm lang og veje op til 5,5 kg.
Kønsmodning: Stenbideren bliver kønsmoden ved tre-fire års
alderen. Når temperaturen ved kysterne stiger til 4-5 °C, søger de parvis ind
til kysten for at gyde. Her gyder kvabsoen ca. 200.000 æg, som hannen passer
indtil de klækkes. Herefter svømmer hannen væk og ungerne bliver ved kysten til
de er 6-8 cm lange. Så forsvinder de til ukendte steder indtil de vender
tilbage til kysten for at gyde ved tre-fire års alderen.
Fiskeart: Bundfisk
Ernæring: Fed fisk (8-35 g fedt pr. 100 g fisk)
Opskrifter med Stenbider
Opskrifter med Stenbiderrogn
Tilbage til Råvarer.
