Logo

Spegesild

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Spegesild

 
Det er ikke vanskeligt at salte sine egne sild, men det kræver et opbevaringssted med en konstant temperatur, som ikke må være over 10 °C - en kølig kælder er udmærket.
Læg aldrig flere sild ned, end der kan bruges i løbet af en vinter.
Tilberedningstid: 45 min. Trækketid: ca 3 uger

 
# Ingredienser
2 kg ferske sild
½ kg groft salt
2 spsk sukker

 
* Tilberedning
1. Skyl ikke sildene og lad dem beholde hoved, skind og finner.

 
2. Bland salt og sukker og læg et lag af blandingen i en krukke.
Læg sildene lagvis med saltblandingen - slut med salt.
Læg et let pres på, så sildene holdes under lagen.

 
3. Stil sildene koldt i 3 uger.
Hvis der efter et par dages forløb endnu ikke er dannet lage, som dækker sildene, må sildene overhældes med kogt, kold saltlage af 350 g salt pr. liter vand.

 
NB: Temperaturer under 10 °C og rigelig salt er absolut nødvendigt ved nedlægning af sild.

 
Se alle opskrifter med sild HER 

 
INFO: Ordet "spege" er i denne forbindelse anvendt i betydningen "at salte", men det betyder også "at tørre", "røge", og "konservere". Ordet er afledt af et germansk adjektiv med grundbetydningen tynd, smal, mager, tør. Men spegesilden skulle ikke gerne blive hverken tynd, smal, mager eller tør. De sild, der anvendes til spegesild, skal være fede.
Bedst egnede er høstsildene, som ikke har kastet rognen; efter kastningen bør sildene ikke anvendes, da de bliver tørre og hårde. De kaldes så "blodsild" og kan ikke ændres ved senere behandling. De absolut friskfangede sild skal gælles og renses, men de må ikke udtages. Hverken hoved eller hale fjernes, og de må ikke skylles eller vaskes. De lægges i stærk saltlage natten over, idet der anvendes 1 kg salt til 3 l vand. Herefter nedlægges sildene med indvolde og hoved i salt i 1-4 måneder. Sild, der er rensede, kan ikke modnes på samme måde, da det er enzymer i kødet i forbindelse med bakterier i indvoldene, der betinger sildenes modning.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 2.567 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her