En marinade kan løfte smagen frem på en fantastisk måde. Her marineres en herlig hjortesteg med soya, hvidløg og ingefær.
Andet vildt eller okse- eller kalvesteg kan også tilberedes
efter denne opskrift.
Forberedelse 5 min + marinering. Tilberedning 1½ time + 10
min hvil. 4-6 portioner
#Ingredienser
1 kg frossen hjortesteg
1-1½ tsk salt
½ tsk groftkværnet sort peber
MARINADE:
1¼ dl soya
3 fed hvidløg
1 tsk frisk, reven ingefær
3 dl vildtfond eller grønsags bouillon
SAUCE:
stegesky + marinade
2-3 dl fløde 13%
2- 3 spsk maizenamel
* Tilberedning
1. Bland soya, presset hvidløg, ingefær og bouillon.
Læg stegen i en tyk plastpose, hæld marinaden over,
luk posen og lad marinere mindst 5 timer, gerne natten over.
Vend stegen nu og da.
2. Varm ovnen til 175 °C.
Tag stegen ud af posen, dup den tør og puds evt. sener og
fedt af.
Gnid stegen med salt og peber, stik et stegetermometer i, se
Tips.
Læg stegen i et fad og steg i ovnen til termometeret viser 70-75 °C.
Det tager ca. 1½ time.
Øs med lidt af marinaden under stegningen.
Tag stegen ud, pak den i folie og lad den hvile mindst 10
min.
3. Lav saucen: bland stegeskyen med resten af marinaden og
lad det koge nogle minutter.
Si, spæd med fløden og jævn saucen med maizenamel udrørt
i lidt koldt vand.
4. Skær stegen i tynde skiver og anret dem på varme
tallerkener.
Server med sauce, kartoffelbåde, gelé og let kogte
sukkerærter.
Tips:
Sådan anvender du et stegetermometer: stik termometeret
i den tykkeste del af kødet, ind til midten.
Steg ved 175 °C til termometeret viser 70-75 °C.
I en stegepose bliver kødsaften i posen og
stegen behøver ikke øses.
Læg kødet i posen, luk den tæt til og
stik termometeret gennem posen.
Pr. portion: Energi: kcal 420 = kj 1764
Kulhydrat 11 g Protein 60 g Fedt 15 g (32%) Fibre <1 g
• Marinaden indeholder intet fedt.
Se alle de bedste opskrifter med Oksekød, Kalvekød eller Vildt
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min
kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.