Logo

Semmeln - Østrigske rundstykker

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Semmeln - Østrigske rundstykker

 
Det er ikke for ingenting, man siger "Det går som varmt brød!". De typiske østrigske ruller er simpelthen lækre - Prøv denne opskrift. Dine kære kan ikke få nok af disse ruller.

 
Bagværk Hjemmebag Frokost. Arbejdstid: 20 min. Hævetid i alt: ca 1 time. Bagetid: ca 15 min. Let at lave. Lav pris. Fryse-egnet. Antal: 15-18 stk.

 
# Ingredienser til Semmeln - Østrigske rundstykker
2½ dl mælk, evt. halvt vand
25 g gær
1 tsk fint salt
1 æg
ca. 500 g hvedemel (8 dl)
æg til pensling
*
Sådan laves Semmeln - Østrigske rundstykker
1. Lun mælken knap håndvarmt (35 °C) og hæld det i en skål og opløs gæren heri.
Tilsæt salt og sammenpisket æg.

 
2. Ælt melet i lidt ad gangen og ælt dejen færdig på et melet bord.

 
3. Ælt dejen blank, blød og smidig.
Lad den hæve tildækket og lunt, til den har fordoblet sit omfang, ca 45 min.
Sæt ovnen på 220 °C.

 
4. Ælt dejen kort igennem, men slå ikke for meget luft ud af den.
Tril den til en pølse og skær den i 15-18 stykker.
Form disse til rundstykker.

 
5. Anbring dejbollerne på en smurt bageplade eller på en plade beklædt med bagepapir.
Lad dem efterhæve tildækket og lunt i 15 min.

 
6. Rids rundstykkerne et par gange på kryds og tværs med en meget skarp kniv eller et barberblad, så man kan forestille sig, at ridserne under bagningen vil danne en stjerne.
Pensl rundstykkerne med sammenpisket æg.

 
7. Sæt straks rundstykkerne i den forvarmede ovn og bag dem gyldne, ca 15 min, på ovnens midterrille.

 
8. Lad rundstykkerne svale utildækket på en rist.

 
Tips: Hvis du bruger halvt vand, kan gærvæsken irøres 10 g smeltet smør (1 spsk).
Semmeln kan også laves på basis af surdej, se fx Bondebrød, fransk.
Rundstykkerne kan også ridses en eller to gange på tværs, pensles med æg og drysses rigeligt med birkes, sesamfrø eller kommen og groft salt.
Også egnede til frokostbordet.
Kan fryses. Holdbarhed: 6 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Rundstykker

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.442 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her