Selleri hedder på dansk knoldselleri, og den runde er den mest almindelige. Den hører til skærmplantefamilien, og det er den opsvulmede rodknold, der bruges.
De fleste kender bedst sellerien som suppeurt eller vegetarisk
bøf, men de senere år har den vundet hævd i mange andre sammenhænge, fx rå, revet,
i salater, gratineret, kogt, kold i marinade, som selvstændig, smørdarnpet grønsag
med persilledrys.
En god selleri skal være fast og tung og snittet hvidt. Store
sellerier uden vægt er ofte hule indeni. Vælg unge, og det vil sige tidligt på sæsonen,
selleri som ingrediens i salater. Senere på sæsonen gør sellerien fortræffelig fyldest
i supper, gryderetter og gratiner. Den grønne top kan bruges som del af en suppevisk.
Selleri bliver mørk ved mødet med luft. Det kan afværges, ved
at sellerien lægges i koldt vand tilsat lidt eddike eller citron, så snart den er
skrællet eller delt.
Sellerifrø er små brunlige frø af selleriplanten. De har en markant
sellerismag.
Knust kan de bruges i tomatsuppe og -juice, i skaldyrscocktails,
pickles og i chutneys, i supper og stuvninger - også med fisk - og i madbrød. Sellerisalt
er knuste sellerifrø og/eller tørret, pulveriseret selleriknold eller -rod, blandet
med salt.
Sellerifrø og sellerisalt bruges stort set i de samme retter.
Bladselleri er en
grønsag med nært slægtskab til knoldselleri. Bladselleri danner ikke knold, og det
er de lange, saftige og måske let træede grønne stilke, der bruges i madlavning.
Blegselleri er bleget bladselleri, opnået ved en særlig dyrkningsmetode. Se
mere HER
Se de bedste opskrifter med Selleri
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------