Bladselleri har en lidt anderledes smag og duft, hvilket
afskrækker nogle mennesker. Men sandheden er, at du bør spise mere bladselleri.
Læs her
Bladselleri. Engelsk: Celery, celery leaves. Latin: Apium
graveolens dulce. Tysk: Staudensellerie
Der er to slags bladselleri: Blegselleri, der tildækkes
under dyrkning, her er stænglerne hvide, bladene hvidgule over i det
lysegrønne, smagen er mild. Den grønne bladselleri, der dyrkes over jorden, har
lysegrønne stængler og blade, smagen er mere krydret.
Bladselleri er en grønsag med nært slægtskab til
knoldselleri. Bladselleri danner ikke knold, og det er de lange, saftige og
måske let træede grønne stilke, der bruges i madlavning. Blegselleri er bleget
bladselleri, der opstår ved at beskytte bladselleristænglerne for lys under
dyrkningen (fx som ved hypning af kartofler). Stænglerne bliver herved sprødere
og får en lysere farve. Der findes også selvblegende sorter. Kommercielt dyrkes
dog i Danmark kun de grønne bladsellerisorter og der foretages ingen blegning
eller hypning.
Sæson: Dansk: juni-november. Import: hele året
Holdbarhed: 10-12 dage ved 4-6 °C
Anvendelse: Stilkene skylles og stilkenden skæres af. Svind:
ca 20%
Den kan koges, smørdampes, steges, bruges til wok eller rå til dip.
Frysning: Bladselleri kan fryses og blancheres inden. Skæres
i skiver, men mister sprødheden ved optøning.
Bladselleri er kendt som lægeplante siden antikken og dens
oprindelse er Vestasien. I Danmark er den dyrket som grønsag siden 17.-18.
århundrede. Andre mener at bladselleri stammer fra Grækenland eller landene
omkring Middelhavet. Man kan bl.a. i Homers Illiade læse om heste der græsser
på marker med vild selleri.
Det er en 2-årig plante, der er nært beslægtet med
rodselleri, men som ikke danner en knold.
Bladselleri har gulgrønne, kødfulde bladstilke med en fast konsistens. Stilkens
lugt og smag minder om knoldselleri, men er meget mildere.
Opskrifter med bladselleri
Tilbage til Råvarer.