Her afsløres hemmeligheden om den
berømte kage fra Hotel Sacher i Wien. Med smag af chokolade, abrikosmarmelade
og cognac. Prøv den bedste opskrift her
Forberedelse 30 min. Tilberedning 1
time og 20 min. 16 stykker
# Ingredienser
150 g mørk blokchokolade med mindst 52%
kakao
150 g blødt smør
1½ dl sukker
2 spsk vaniljesukker
7 æg
3 dl hvedemel
1 tsk bagepulver
ABRIKOSCREME:
150 g abrikosmarmelade
2 spsk cognac
CHOKOLADEOVERTRÆK:
2½ dl sukker
⅛ l vand
150 g mørk blokchokolade
* Tilberedning
1. Hak chokoladen groft og smelt den i
vandbad.
Rør smørret sammen med 1 dl sukker og
vaniljesukker
til en luftig masse.
2. Del æggene i blommer og hvider.
Rør den smeltede chokolade og
blommerne i smørmassen
lidt.ad gangen.
Pisk æggehviderne til fast skum.
Bland det resterende sukker i
æggehviderne lidt ad gangen.
Vend æggehviderne i
chokoladeblandingen.
Bland melet med bagepulveret. Sigt det
i.
3. Sæt ovnen på 175 °C.
Smør en 26 cm form med smør og pudr
den med lidt mel.
Hæld dejen i og glat overfladen.
Stil formen i ovnen og bag 55-60 min.
Lad ovnlågen være åben nogle cm de
første 15 min.
Lad kagen blive kold.
Bland abrikosfyldet. se Tips
4. Flæk kagen og pensl abrikos-fyldet
på.
Læg kagen sammen.
Bland sukker, vand og chokolade i en gryde.
Giv det et opkog og lad det svale
noget af.
Hæld eller pensl chokoladen over
kagen.
Sachertærte som i Wien:
Energi pr. stk.: Kcal 348 = kJ 1461
Kulhydrat 46 g Protein 5 g Fedt 16 g
(41%) Fibre 1 g
Tips
Fyld: Varm forsigtigt marmeladen op og passér den
derefter gennem en si.
Bland cognac i og rør fyldet jævnt.
Pensl abrikosblandingen på den ene
halve afsvalede kage.
Læg de 2 bunde sammen og pensl chokoladen over.
INFO: Sachertorte er en chokoladekage
skabt af Franz Sacher i 1832 til Klemens Wenzel von Metternich i Wien i Østrig.
Det er en af de mest berømte kulinariske specialiteter fra Wien.
Kagen består af to tykke lag ikke for
sød chokoladedej med et tyndt lag abrikosmarmelade imellem og med mørk
chokoladeglasur oven på og på siderne. Den serveres med flødeskum uden sukker,
da kagen er for tør til at blive spist alene.
Varemærket for Sachertorten blev
registreret til Hotel Sacher, som blev bygget i 1876 af Franz Sachers søn.
Indtil 1965 var Hotel Sacher involveret i en lang juridisk kamp mod Demel, der
havde produceret "den originale Sachertorte". Hvor Demel havde
opskriften fra vides ikke med sikkerhed. I dag sælger Demel kagen som
"Demels Sachertorte", og med den forskel at abrikosmarmeladen ligger
lige under glasuren.
Se alle
de bedste opskrifter med Tærter
Se alle de bedste opskrifter med Kager
✅ Her er
kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.