Logo

Chokoladetærte med mynte og kirsebær

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Chokoladetærte med mynte og kirsebær

 
Dessert. Arbejdstid: 25 min. Skal hvile: 1 time Bagetid: 20 min. Afkøles: ca. 1 time Middelsvær at lave. Mellem pris. (4-6 personer)

 
# Ingredienser til Chokoladetærte med mynte og kirsebær:
Tærtedej:
150 g hvedemel (2,5 dl)
150 g smør
1 spsk sukker
2-3 spsk koldt vand

 
Fyld:
250 g ren (let)bitter chokolade
50 g smør
4 æg
60 g sukker (0,75 dl)

 
Pynt:
2 spsk flormelis
2 spsk kakaopulver
100 g søde kirsebær
friske mynteblade
Tærteform: 22 cm
*
Sådan laves Chokoladetærte med mynte og kirsebær:
Tærtebund:
1. Smuldr smørret i hvedemelet.
Tilsæt sukkeret og saml hurtigt dejen med vandet. Læg den koldt ca. 1 time.

 
2. Rul dejen tyndt ud på et meldrysset bord.
Beklæd en koldtskyllet tærteform med dejen.
Tryk den fast i siderne og tryk den overskydende dej af mod formens kant, fx ved at rulle kagerullen henover. Prik bunden med en gaffel.

 
3. Bag tærtebunden ca. 20 min. ved 200 °C, til den er gylden.
Tag tærtebunden ud og lad den blive helt kold.

 
Fyld:
4. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt dem over vandbad.

 
5. Pisk smørret i lidt ad gangen. Lad chokolademassen afkøle lidt.

 
6. Del æggene og tilsæt æggeblommerne, en ad gangen.

 
7. Pisk æggehviderne stive, vend sukkeret i og fold æggehviderne i chokolademassen.

 
8. Fordel chokoladefyldet i den afkølede tærtebund og sæt den køligt, til den skal serveres, mindst 1 time.

 
9. Skyl kirsebærrene, lad dem dryppe af i en sigte og dup dem tørre med køkkenrulle og tag forsigtigt stenene ud.

 
10. Bland flormelis og kakaopulver og sigt det over chokoladetærten lige før serveringen og pynt den med kirsebær og mynteblade.

 
Tips: Kirsebærrene kan erstattes af jordbær eller hindbær eller andre bær, fx brombær, der går særdeles fint sammen med chokolade.

 
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
Se alle de bedste opskrifter med Chokolade

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 

----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (8 stemmer)
Siden er blevet set 5.880 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her