Logo

Søtungesauté med spinat

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Søtungesauté med spinat 

 
Forret Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, fiskebouillon: 20 min. Stegetid, fisk: 4-5 min. Svær at lave. Høj pris. Som forret: 4 personer. Som hovedret: 2 personer.

 
# Ingredienser til Søtungesauté med spinat
1 søtunge (ca. 600 g)
1 skalotteløg
40 g smør
½ dl tør vermouth
½ dl bouillon
1 dl piskefløde
1 tsk madagascarpeber i lage eller ½ tsk tørret, knust

 
Bouillon:
fiskeskrog, -skind og -hoved
1 porretop
1 stængel blegselleri
1 gulerod
1 dl hvidvin
1 dl vand
1 kvist timian
3 peberkorn

 
Endvidere:
250 g frisk spinat
½ spsk olie
salt og peber
*
Sådan laves Søtungesauté med spinat
1. Bed fiskehandleren flå søtungen på begge sider og filetere den, men sørg for at få fiskehoved, -skind og -ben med hjem.

 
2. Rens grønsagerne til bouillonen og skær dem i mindre stykker.
Kom hvidvin og vand i en gryde sammen med fiskeskrog m.v., grønsager, krydderier og ½ tsk salt.
Lad bouillonen koge ved svag varme under låg ca 15 min.
Tag den fra varmen og lad den stå yderligere 5 min.
Si bouillonen og kom den tilbage i gryden.
Lad bouillonen koge ind uden låg, til der er ca 1 dl tilbage.
Tag gryden fra varmen.

 
3. Skyl søtungefileterne under rindende, koldt vand. Tør dem.
Skær fileterne i 2 cm skrå skiver.

 
4. Nip spinaten for grove stilke.
Skyl bladene godt i rigeligt, koldt vand, og lad dem dryppe af i en sigte.

 
5. Pil skalotteløget og hak det fint.
Varm halvdelen af smørret i en gryde og svits løgterningerne, uden at de tager farve.
Tilsæt vermouth og lad den koge lidt ind uden låg.
Kom fiskebouillonen og piskefløde i gryden, og kog saucen ind, til den er jævn.
Hak madagascarpeberkornene, hvis de er i lage.
Krydr med salt og hakket eller stødt madagascarpeber.

 
6. Lad resten af smørret blive gyldent på en pande.
Drys søtungefileterne med salt og steg dem på panden et par min. på hver side ved god varme.
Læg fisken på en varm tallerken og hold den varm, fx i en lun ovn med åben dør.
Så holder fisken sig sprød.

 
7. Varm olien på panden.
Tilsæt spinaten og vend den ved stærk varme, til den er lige netop faldet sammen.
Krydr med salt og peber.

 
8. Anret spinaten på varme tallerkener.
Arranger søtungefileterne oven på spinaten og hæld saucen ved.
Server straks.

 
Tips: Som forret kan retten ledsages af Flûtes, -
som hovedret af små kartofler eller Ris, løse.

 

Se alle de bedste opskrifter med Søtunge

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.850 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her