Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 10 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
4 personer.
# Ingredienser
til Rokkevinge med brunet smør
4 stykker rokkevinge (¾-1 kg)
Kogelage:
2l vand
2 spsk salt
½ dl vineddike
6 peberkorn
1 stængel blegselleri
1 løg
1 gulerod
Brunet smør:
100 g smør
2 spsk kapers
½ spsk vineddike
1 bdt persille
*
Sådan laves Rokkevinge med brunet smør
1. Børst rokkevingerne rene for slim under rindende, koldt
vand.
Skær de yderste spidser af, det er kun ben.
2. Bland vand, salt, peberkorn, skive t blegselleri, løg og
gulerod i en stor bredbundet gryde og bring det i kog.
3. Kog rokkevingerne ganske småt under låg i ca 10 min.;
vandet skal kun lige skælve. Fiskekødet skal være let at løsne fra benet.
4. Tag rokkevingerne op med en hulske og fjern forsigtigt
skindet med en kniv.
Læg de kogte afdryppede rokkevinger på et varmt
serveringsfad og hold dem varme under alufolie.
5. Skyl og hak persillen.
6. Brun smørret på en pande og lad det bruse af.
Tilsæt vineddike og kapers.
Hæld smørret over fisken og drys med hakket persille. Server
straks.
Tips: Server små kogte kartofler til.
Kogt rokkevinge kan også serveres med Peberrodssauce, Persillesauce eller Hollandaisesauce.
Se alle de bedste opskrifter med Rokke
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------