Logo

Rodfrugter info

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Rodfrugter info 

 
Rodfrugter har til alle tider hørt til grundstammen i vores kost. I vore dage oplever de noget af en renæssance. De er nemlig meget fiberrige, fattige på fedt og protein - og så er de desuden billige!

 
Jordskok
Uens knolde med brun skal. Har sæson i vinterhalvåret. Indeholder inulin, en art stivelse, som er opbygget af frugtsukker. Skrællede jordskokker bliver hurtigt mørke. Bruges kogte i stuvninger, supper, gryderetter og gratiner.

 
Kålrabi
Runde rødder med orange skal og kraftig smag. De indeholder meget C-vitamin og kaldes også for Nordens appelsin. Bruges råreven i salater og råkost; kogt som tilbehør til pølse- og kødretter; i gryderetter og gratiner og som hovedingrediens i rodfrugtmos.

 
Gulerod
Er næst efter kartoflen vor mest anvendte rodfrugt. Indeholder karoten, som i kroppen omdannes til A-vitamin. Vintergulerødder har et større indhold af karoten en de små, som sælges vaskede. Bruges rå i salater; kogte i stuvninger, supper, gryderetter, gratiner og som tilbehør til fiske- og kødretter.

 
Pastinak
Gulligt hvid rodfrugt med en sødlig smag. Faconen kan variere fra rund til aflang og kegleformet.
Bruges rå reven i salater og råkost; kogte i stuvninger, gryderetter, gratiner og supper; som tilbehør til fiske- og kødretter eller som selvstændig ret, kogt, skivet, paneret og stegt.

 
Peberrod
Bruges som krydderi. Roden har en vis konserverende virkning og bruges derfor ved eddike-syltning. Skrællet, frossen peberrod er lettere at rive end frisk.
Reven peberrod bliver hurtigt mørk. Den skal beskyttes mod luft.

 
Persillerod
Roden ligner små pastinakker. Minder i smagen om rodselleri. Bladene kan bruges som persille.
Bruges i supper, gratiner og gryderetter og som tilbehør til fiske- og kødretter.

 
Rodselleri
Stor, rund rodfrugt med en tyk, knudret skal. Stærk og fyldig smag. Kødet er hvidt, fast og tørt.
Kom gerne lidt citronsaft i kogevandet, så du undgår misfarvning.
Bruges rå i salater og råkost; kogt i supper, gryderetter og gratiner eller i skiver som koges, paneres og steges.

 
Radise
Form og farve kan variere meget alt efter arten. Smagen kan være mild, krydret eller skarp og brændende. Bruges mest rå som kryddergrønsag eller dekoration. Er også dejlig letkogt med smør eller dip-sauce.

 
Ræddike
I slægt med radisen, men betydeligt større, har en grovere skal og en skarpere smag. Form og farve varierer fra runde og sorte til aflange og hvide. Bruges i råkostsalater; i tynde skiver som pålæg eller kogte i gryderetter og gratiner.

 
Rødbede
Findes i forskellige faconer, runde og aflange. I juli-august kan du få de små spæde rødbeder, som sælges med top. Det er vigtigt at rodspidsen ikke beskadiges, for så løber al saften ud i kogevandet.
Bruges rå i råkost; kogte i supper og gryderetter eller eddikesyltede.

 
Skorzonerrod
Mørke, ret tynde rødder. Kødet er hvidt. Når de skrælles eller deles siver en gulligt hvid mælkesaft ud, som meget hurtigt misfarves.
Læg rødderne i vand blandet med mælk eller gnid dem med citron, så undgår du misfarvningen.
Bruges kogte som selvstændig ret med smør eller i stuvninger, gratiner og gryderetter.

 
Opbevaring af rodfrugter
De fleste rodfrugter er følsomme overfor udtørring, men ikke for kulde. Bedste opbevaringsplads er svaleskabet.


Rodfrugter info 

1. Nyhøstede, spæde gulerødder skal som regel blot rengøres med en kraftig grønsagsbørste under rindende koldt vand.


Rodfrugter info 

2. Rodfrugter med en hård skal, som fx vintergulerødder, skrælles lettest med kartoffelskrælleren efter at de er befriet for jord og sand.


Rodfrugter info 

3. Knudrede rodfrugter. som fx rodselleri, skrælles med en urtekniv.


Rodfrugter info 

4. Kålrabi skrælles lettest ved at du skærer roden i skiver og derefter skærer skallen af med en skarp kniv.


Rodfrugter info 

5. Jordskokker er svære at skrælle når de er rå.
Du mindsker spildet hvis du skræller dem efter kogning.
Samtidig undgår du misfarvning.


Rodfrugter info 

6. Skorzonerrødder misfarves hurtigt efter de er skrællet.
Det forhindrer du ved at lægge dem i vand og mælk eller ved at gnide dem med citron.

 

Se alle de bedste opskrifter med Rodfrugter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 6.841 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her