Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 25 min. Stegetid: 8-12 min. Middelsvær at lave. Mellem pris.
4 personer.
# Ingredienser
til Rødspætter, stegte
4 friske rødspætter (à ca )
hvedemel ()
salt og peber
Til stegning: smør
Tilbehør: citronbåde, hakket persille, smeltet smør
*
Sådan laves Rødspætter, stegte
1. Fiskehandleren både renser og flår rødspætterne.
Gå fiskene efter for størknet blod og urenheder.
Skyl fiskene kort og koldt og tør dem i et fiskeklæde eller
viskestykke.
Se Fisk,
rensning af fladfisk.
2. Vend fiskene i salt- og peberblandet mel.
Brun smørret på to pander, hvis fiskene skal være færdige
samtidig.
Læg 2 rødspætter på hver pande og steg dem mellem 4 og 6 min.
på hver side efter tykkelse.
3. Læg de stegte rødspætter på et varmt fad og server
straks.
Server citronbåde, smeltet smør og hakket persille til.
Tips: Server små kartofler og fx Agurkesalat, blandet
til.
Persillesauce,
Maître
d'hotel smør eller Hollandaisesauce
er også godt tilbehør.
Rødspætterne kan også steges i en blanding af smør og olie
eller udelukkende olie.
Frosne, optøede rødspætter eller fileter er meget vanskelige
at få tilpas sprøde, uden at de steges så hårdt, at kødet bliver tørt.
Friske rødspætter bør altid foretrækkes.
Rødspætter, stegte,
med krydderurter:
Steg rødspætterne som ovenfor.
Bland 1 spsk hakket persille, 1 spsk hakket citronmelisse, 1
spsk fintklippet purløg og 1 tsk hakket estragon og drys krydderurteblandingen
over fiskene eller vend den i stegesmørret, før det hældes over fisken.
Rødspætter, panerede:
Vend rødspætterne i sammenpisket æg og fintsigtet, salt og
peberblandet rasp.
Lad fisken hvile 5 min. med paneringen, og steg i smør på en
gennemvarm pande, ellers er paneringen tilbøjelig til at hænge fast.
Se alle de bedste opskrifter med Rødspætte
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------