Fiskeretter kogt i ovnen i folie sammen med grønsager er
meget velsmagende. Disse nemme pakker med torsk og grønsager er også gode på
grillen en sommeraften.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: ca 20 min. Kogetid: 20-25 min. Kan fryses, men forringes.
# Ingredienser
750 g fileter af
torsk eller rødspætte
salt og peber
2 spsk citronsaft
1 løg
2 spsk smør
2 grønne og/eller
røde peberfrugter
10-12 fyldte oliven
1 syltet agurk
1 dl piskefløde
* Tilberedning
1. Drys salt på
fileterne og dryp dem med citronsaften.
Skær derefter fisken
i portionsstykker.
2. Skær løget i
tynde skiver og damp det ganske kort i 1 spsk af smørret.
Skær peberfrugterne
i tynde strimler.
3. Kom løg, fisk og
peberfrugtstrimler på folien sammen med skivet oliven og skiver af syltet
agurk. Kom 1 spsk smeltet smør samt fløden over og fold folien omkring.
4. Kom foliepakken i
et ovnfast fad med lidt vand i bunden og kom det i en 200 °C varm ovn i 20-25
min.
5. Fold folien ned
ved serveringen, men pas på at den fine fiskesky ikke løber fra.
Serveres med brød
eller kogte kartofler.
Tips:
Middage hvor
hovedretten er fisk kræver tilberedning i sidste øjeblik, for fisk bør ikke
opvarmes, den skal steges eller koges umiddelbart før serveringen, ellers går
den gode smag tabt. Men sauce og andet tilbehør kan som regel forberedes i god tid.