Det er ikke ligegyldigt hvilken pizzadej du bruger, så her er
et par bud på nogle rigtig gode opskrifter. Fælles for dem alle er dog
sprødheden.
Bedst hvis du har en bageplade eller bagesten.
Forskellige pizzadeje:
1. Pizzadej på 1 time
2. Pizzadej på 4 timer
3. Pizzadej på 24 timer
Tomatsauce til pizza
Forskellige metoder:
Kagerulle-metoden (meget
let)
Trykke/strække-metoden
(let)
Skål-metoden (let)
Den italienske metode (svær)
Pizzadej på 1 time
Inden du går i gang med dejen, bør du lægge din pizzasten i
ovnen, og skrue op på maksimal varme. For at fremskynde hæveprocessen, skal du
tilsætte citronsaft eller vineddike og lidt mere gær, end du normalt ville
gøre.
# Ingredienser
2 dl lunt vand (20 °C)
300 g pizzamel fx Tipo 00
1 tsk salt
10 g gær (1/5 pk)
1 spsk citronsaft eller vineddike
5 spsk olie (eller anden madolie)
* Tilberedning:
Opløs gæren i det 20 °C varme vand.
Tilsæt de øvrige ingredienser.
Ælt dejen indtil den slipper skålen (æltetiden afhænger af
meltypen).
Lad derefter dejen hæve lunt i 15 minutter.
Gør en hånd våd og "vend" dejen i skålen.
Grav ned mellem dej og skål, så dejen igen slipper skålen.
Lad pizzadejen hæve 15 minutter mere, og hæld den ud på et
meldrysset bord.
Del derefter dejen til to kugler, drys lidt mel på dem og
"spænd" dem op.
Lad kuglerne hæve lunt og tildækket en halv time.
Nu er din pizzadej parat til at blive formet/strukket.
Bemærk den sprøde bund, selvom der var våde tomatstykker på
fyldet!
Til toppen
Pizzadej på 4 timer
Denne pizzadej giver plads til spontanitet, uden at man skal
haste den igennem.
# Ingredienser
300 g pizzamel fx Tipo 00
2½ dl koldt vand
5 spsk rapsolie
1 tsk salt
5 g gær (som en stor ært)
* Tilberedning
Opløs gæren i det kolde vand
Tilsæt de øvrige ingredienser, og ælt dejen i røremaskinen
indtil dejen slipper skålen.
Lad dejen hæve i skålen, overdækket i 3 timer, hvor du en
gang i timen, med våd hånd, blidt vender dejen, og sørger for at den slipper
skålen hele vejen rundt.
Når den har hævet i 3 timer, hælder du dejen ud på et meldrysset
bord, og folder den sammen i melet indtil den ikke længere klistrer til
hænderne.
Derefter deler du den i to pæne kugler, som du smører ind i
olie og lader hæve dækket med en plastpose eller plastfilm i 1 time.
Nu er dejen klar til at blive formet/strukket.
Til toppen
Pizzadej på 24 timer
Her får du den gode italienske udgave af en pizzadej. Det
kræver lidt øvelse.
# Ingredienser
325 g italiensk pizzamel fx Tipo 00).
Har du ikke Tipo 00 mel, kan du i stedet bruge 250 g
almindeligt hvedemel + 100 g durummel.
2½ dl koldt vand
5 spsk oliven- eller rapsolie
1 tsk salt
2 g gær (som en lillebitte ært)
* Tilberedning
Opløs gæren i vandet
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør dem sammen med en ske.
Lad dejen hæve natten over ved stuetemperatur.
Næste morgen hælder du dejen ud på et meldrysset bord, deler
den i to kugler.
Smør kuglerne ind i olie og placer dem med pæn afstand på et
fad.
Dæk dem med plastfilm og sæt dem i køleskabet.
Tag dejen ud af køleskabet 2 timer før du skal bruge den.
Nu kan du strække/forme dejen.
Til toppen
Tomatsauce til pizza
Her finder du en god hjemmelavet italiensk Tomatsauce
til pizza.
Forskellige metoder:
Ønsker du at pizzaen skal blive vellykket, kan du med fordel
vælge en af følgende metoder:
Kagerulle-metoden
Denne metode er meget enkel og god til grov pizzadej.
Form en kugle, og tryk den flad.
Placer kagerullen i midten af dejen og rul fremad.
Placer derefter igen rullen på midten af dejen og rul
tilbage.
Vend så dejen og gentag samme rullemønster.
Bliv ved med at vende imens du gentager rullemønstret.
På den måde vil du få en bund der er ensartet, dvs. har
samme tykkelse over hele fladen.
God til meget grov pizzadej, eller hvis du fx vil rulle din
dej ud på et lag solsikke- eller græskar kerner.
Trykke/strække-metoden
Denne metode er let at lære, og giver et rigtig fint
resultat.
Med lidt træning bliver pizzaen rund og tynd - og du får fuld
kontrol over kantens tykkelse.
Til toppen
Skål-metoden
Det drejer sig om en serveringsskål “Blanda Blank” til 69,-
i rustfrit stål, som fås i Ikea.
Vendt på hovedet er skålen ideel hjælper når det gælder om
at lave pizzaen tynd og rund.
Du tager ganske enkelt din færdige pizzadej, drysser mel på
både dej og skål, og begynder så at trække/trykke pizzadejen ned over skålen.
Resultatet er en tynd rund pizza.
Den italienske metode
Så begynder det at blive svært.
Det går bare hurtigt når italienske bagere laver pizzabunde.
Vidste du det om pizzadej?
Den første pizzadej blev lavet i Italien, nærmere bestemt i
Napoli.
Før pizzaen blev populær, måtte den dog lide i mange år.
Lide er måske et for stærkt ord, for spist og nydt blev den da, men det pæne borgerskab
så skævt til den og betragtede den som “streetfood”, altså mad der kun blev
serveret på gaden.
Pizzaen som vi kender den, med tomatsauce og ost, blev først
“opdaget” efter at de opdagelsesrejsende havde taget tomaten med til Europa i
slutningen af 1500-tallet. I starten var den kendt som et fladbrød, bagt på en
tung dej smurt i fedtstof, som derefter blev bagt sprødt.
I starten var det mest ansjoser og ost der prydede fladbrøds
pizzaen.
Dengang brugte man restvarmen i ovnen til at bage flade brød
(formentlig af dejrester) med det der nu var tilovers i køkkenet. Derefter
solgte de dem til gadehandlere, som solgte dem videre til folket på gaden.
Pizzaen blev da også hurtigt populær blandt folket, og de
første pizzeriaer dukkede op.
Det var først i 1800-tallet, da det hvide mel blev
billigere, at den tunge pizzadej blev afløst af en lettere og mere luftig
udgave.
På en måde kan man godt sige at en pizzadej bagt på
fuldkornsmel kommer nærmest originalen.
Man mener at den klassiske “Pizza Margherita” opstod i 1889,
da dronning Margherita af Savoy var på besøg i Napoli. Her sendte den lokale
pizzabager Raffaele Esposito 3 forskellige pizzaer til dronningen. En med olie,
en med små sild og en med tomatsauce, basilikum og mozzarella.
Brevet hvori hun takkede pizzabageren for maden, kan stadig
ses den dag i dag i Napoli, på det berømte Pizzeria Brandi.
Hendes yndlingspizza, ja – du har nok gættet det, blev
opkaldt efter hende.
De røde, hvide og grønne farver på pizzaen har sikkert også
været med til at gøre den ekstra populær i støvlelandet, da det samtidig er
farverne i det italienske flag.
Pizzadejen tog senere med de italienske immigranter til USA,
hvor den hurtigt blev populær. Herfra har den ikke set sig tilbage og der er
vel ikke et barn eller en voksen i verden der ikke kender og elsker pizzaen.
Til toppen
Se alle de bedste opskrifter med Pizza
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------