Logo

Deep pan-pizza med kødsauce og basilikum

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Deep pan-pizza med kødsauce og basilikum

 

Hvis du er til deep-pan agtig pizza, så brug den angivne dej til en bradepande USA pizza. Hvis du bedre kan lide din pizza supertynd og sprød, så rul dejen tynd ud som to runde plader, og bag dem hver for sig.

4 personer. Arbejdstid: 40 min. Hævetid: 1 time og 20 min. Bagetid: 30 min. Fryseegnet.

 
# Ingredienser
Pizzadej:
30 g gær
3 dl lunkent vand
500 g hvedemel (evt 350 g hvedemel og 150 g grahamsmel)
1 spsk olie
1 tsk salt

 
Kødsauce:
500 g hakket oksekød
1 spsk olie
1 løg
2 fed hvidløg
1 gulerod
1 dåse hakkede tomater
salt og peber
1 tsk oregano
125 g revet ost
1 bdt. frisk basilikum


Salat:
1 bakke salatmix
1 spsk olie
1 spsk balsamico eller vineddike

 
* Tilberedning
1. Rør gæren ud i vandet i en røreskål.
Tilsæt hvedemel (evt hvedemel og grahamsmel), olie og salt.
Ælt dejen godt sammen, til den er blød og elastisk.
Lad dejen hæve lunt til dobbelt størrelse.

 
2. Brun kødet i olien i en gryde.
Tilsæt hakket løg, finhakket hvidløg og revne gulerødder og svits det med i et par minutter.
Tilsæt tomater, salt, peber og oregano og lad saucen småkoge, mens dejen hæver.

 
3. Tryk dejen ud i en bradepande eller 2 springforme, smurt med lidt olie.
Lad dejen hæve 20 min.
Se Tips.
Bred kødsaucen over dejen og drys ost på toppen.
Bag pizzaen i ovnen ved 180 °C i ca 30 min, eller til osten er let gyldenbrun.

 
4. Tag pizzaen ud af springformen og anret den på et fad eller skærebræt.

 
5. Skyl og tør salaten.
Rør olie og eddike sammen.
Vend dressingen med salaten og smag til med salt og peber.
Drys hele basilikumblade over pizzaen og server den med salaten til.

 
Tips:
Du kan også forbage dejen 10 min 180 °C, brede kødsaucen ud over den forbagte bund og så bage igen i ca 20 min til pizzaen er gylden ovenpå.

 

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
 Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 7.154 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her