Forret Suppe. Arbejdstid: 45 min. Kogetid, bouillon: 20 min. Kogetid, suppe: 2 min. Svær at lave. Høj pris. 4-6 personer.
# Ingredienser
til Pighvarsuppe
1 pighvar (ca. 1½ kg)
2 spsk groft salt
Fiskebouillon:
½ porre
1 løg
½ dl olie
fiskeskrog, -finner og -hoved
hvidvin
1½ l lys hønsebouillon
2 kviste timian
10 hele hvide peberkorn
Endvidere:
4 velmodne tomater
smør
salt og peber
*
Sådan laves Pighvarsuppe
1. Gnid fisken med groft salt og skrab den hvide side med en
kniv.
Skyl fisken grundigt under rindende, koldt vand.
Saltet opløser slimen bedst. Tør fisken i køkkenrulle.
Filetering:
2. Filetter pighvarren: Læg et snit langs fiskens rygben på
den mørke side.
Løsn fileterne ved at skære dem fri fra midten og udefter,
så tæt på skroget som muligt.
Skær på samme måde på fiskens underside.
Befri fileterne for skind. Se Fisk, Filetering af
fladfisk.
Fiskehandleren gør det gerne, men husk at få hoved og skrog
med.
Fiskebouillon:
3. Skær rodskiven og det øverste grønne af porren.
Skyl den godt og skær den i terninger.
Pil og hak løget. Del fiskeskroget et par gange.
Varm olien i en bredbundet gryde og snur fiskeskrog og
-hoved, finner og hale, porre- og løgterninger 5-6 min.
Hæld hvidvinen ved og lad den koge lidt ind uden låg.
Tilsæt hønsebouillon, peberkorn og timian.
Lad bouillonen koge svagt under låg i 15 min., lad den stå
yderligere 15 min. under låg, efter at den er taget fra varmen.
Si bouillonen.
4. Skold og flå tomaterne. Befri dem for kerner og skær
kødet i strimler.
Skær fiskekødet i fingertykke strimler.
5. Kom tomat- og pighvarstrimler i suppen.
Bring suppen til kogepunktet og lad den holde sig der et par
min.
Suppen skal kun lige skælve.
Smag til med salt, pisk smørret l og server straks.
Tips: Spis Croutoner, Butterdejssnitter eller
Flûtes
til.
Der kan bruges 2/3 vand og 1/3 hvidvin i stedet for
hønsebouillon.
Så kan suppen legeres med 1-1½ dl piskefløde, før den varmes
til kogepunktet og serveres.
I stedet for pighvar som eneste fisk kan der bruges 1 lille
pighvar og 1 lille sø- eller rødtunge.
Suppen kan også tilsættes hummer, jomfruhummerhaler,
krebsehaler eller rejer.
Bruges der friske krebsdyr, skal skallerne indgå i
tilberedningen af bouillonen.
Se alle de bedste opskrifter med Pighvar
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
-----------
ooo OÔO ooo -----------