Her får du pastasalat med laks, skaldyr og torsk i 5
spændende udgaver. Fx en nem pastasalat med røget laks rødløg og sylteagurk -
lige til at spise
Forberedelse: 15
min. Tilberedning: 12 min. 4 personer
# Ingredienser
500 g lumache
(snegleformet pasta)
2 spsk olie
1 rødløg
½ bundt dild
3 store sylteagurker
350 g røget laks
1 tsk rørsukker
3 spsk æbleeddike
2 spsk piskefløde
salt og peber
* Tilberedning
Kog pastaen al dente
i rigeligt saltet, kogende vand.
Dryp den af, og skyl
med koldt vand.
Bland den med en
smule olie, og lad den køle helt af.
Pil løget, og skær
det i tynde skiver.
Vask, tør og klip
dilden.
Skær sylteagurkerne
i tynde skiver.
Skær laksen i 3 cm
store stykker.
Opløs sukkeret i
eddiken.
Tilsæt 1 spsk olie
samt piskefløde.
Krydr godt med
peber, og tilsæt salt.
Rør klippet dild i
dressingen.
Hæld dressingen over
den afkølede pasta.
Tilsæt løg,
sylteagurker og laks. Vend det sammen.
Server straks.
Pastasalat med kapers
Udskift sylteagurkerne
med 2 spsk skyllede kapers.
Pastasalat med skaldyr
Brug kun 150 g røget
laks, og tilsæt 150 g kogte pillede
rejer til salaten
sammen med en dåse krabbekød.
Pastasalat med torsk
Udskift den røgede
laks med 350 g røget torsk,
skåret i mindre
stykker.
Læg torsken i en
gryde, dæk med mælk og bring det i kog.
Sluk og lad fisken
køle af i mælken før brug.
Ansjoscreme
Pisk 4 dl piskefløde
med væden fra 2 små dåser ansjoser i olie.
Udskift dressingen med
denne creme.
Se alle de bedste
opskrifter med Skaldyr Fisk Salat Pasta Tilbehør Brød Favoritter
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv
selv, Madplaner, Min kogebog, Grill,
Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at få succes i
køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------