Dette er en lækker og særpræget fiskesuppe, som hurtigt og
nemt kan tilberedes i mikrobølgeovn.
4 portioner. Sværhedsgrad: Let. Forberedelse: 20 min.
Tilberedning: 10 min.
# Ingredienser
1 æg
1 tsk sesamfrø, ristede
1 stilk bladselleri, hakket
1 gulerod, skåret i meget tynde stave
4 forårsløg, skivet på skrå
1 spsk olie
60 g frisk spinat
8½ dl varm grønsagsbouillon
4 tsk lys sojasauce
250 g kuller uden skind, skåret i mindre stykker
salt og peber
* Tilberedning
1. Ægget piskes med sesamfrø og salt og peber.
En tallerken pensles let med olie og ægget hældes i den.
Steges i mikrobølgeovn ved højeste effekt i 1½ minut, eller til det er fast
i midten.
Lad omeletten stå nogle min, rul den sammen og skær den i
tynde strimler.
2. Rør selleri, gulerod, forårsløg og olie sammen.
Tildækkes og steges ved højeste effekt i 3 min.
3. Skyl spinaten grundigt under koldt, rindende vand. Fjern
lange stilke.
Den afdryppes og strimles fint.
4. Kom bouillon, kuller og spinat i grønsagsblandingen.
Tildæk og kog ved højeste effekt i 5 min.
Rør suppen igennem og smag den til.
Serveres i varme skåle, pyntet med strimlet omelet.
Næringsindhold:
Kalorier 105. Sukker 1 g. Proteiner 13 g. Fedt 5 g.
Kulhydrater 1 g. Mættede fedtsyrer 1 g.
VARIANT
I stedet for at pynte suppen med omeletstrimler kan man
hælde det sammenpiskede æg uden sesamfrø i den varme bouillon mod slutningen af
kogetiden. Æggemassen vil størkne i smukke tråde, som minder om blomster.
Se alle de bedste opskrifter med Wok
Se alle
de bedste opskrifter med Suppe
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv også Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.