Bedste opskrift på olivenfyldt
kylling i fad, der steges i ovnen på skiveskårne kartofler. Kyllingen
krydres med paprika og citron.
Poularden kan
udbenes inden den fyldes, se forklaringen hertil HER.
Til 4 personer.
Tilberedningstid: 20 min. Stegetid: 1-1¼ time. Ikke fryseegnet
# Ingredienser
1 poulard på 1200 g
eller 1 stor kylling
salt og peber
2 tsk paprika
1 citron
200 g udstenede,
sorte oliven
1 fed hvidløg
1 skive afskorpet
franskbrød
75 g smør
¾-1 kg kartofler
3-4 dl suppe eller
bouillon
* Tilberedning
1. Gnid poulard
eller kylling indvendigt med salt og peber og paprika.
Dryp den også med
lidt citronsaft.
2. Hak du udstenede
oliven groft og bland dem med det knuste hvidløgsfed, den smuldrede
franskbrødsskive, 25 g blødgjort smør samt resten af citronsaften.
3. Fyld fjerkræet
med blandingen og luk for åbningen med kød nåle eller sy med ufarvet
bomuldsgarn.
Læg fuglen i et smurt, ovnfast fad.
4. Kom resten af
smørret over kylling eller poulard og drys med salt, peber og paprika.
5. Skræl kartoflerne
og skær dem i tynde skiver.
Læg dem omkring
kylling eller poulard i fadet.
Drys kartoflerne med
salt og peber.
6. Hæld suppe eller
bouillon i fadet så kartoflerne er helt dækkede.
7. Sæt fadet i ovnen
ved 200 °C i 1-1¼ time, afhængig af fuglens størrelse.
8. Del fjerkræet i
kvarter eller portionsstørrelser og anret på et fad med olivenfyldet ved siden
af.
Server kartoflerne til sammen med en blandet salat.
Fyldt kylling
1. Kom det færdige
fyld i kyllingen.
Beregn plads til at
fyldet kan udvide sig under stegningen.
2. Luk åbningen med
kødnåle eller tandstikkere og sno bomuldsgarn omkring.
Åbningen kan også
syes til med garnet.
Se alle opskrifter på fjerkræ HER
Se Partering af fjerkræ HER
Kyllingen kan
udbenes inden den fyldes, se forklaringen hertil HER.