Logo

Oksetyksteg i ovn

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksetyksteg i ovn 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stege- og hviletid: ca 2 timer. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 6 personer.

 
# Ingredienser til Oksetyksteg i ovn
2½ kg oksetyksteg med ben
salt og peber
1 porre
1 gulerod
1 løg
4 dl væske (vand og/eller bouillon og/eller rødvin)

 
Sauce:
3 dl stegesky
2 dl rødvin
1 spsk maizenamel
salt og peber
*
Sådan laves Oksetyksteg i ovn
1. Sæt ovnen på 225 °C.
Puds stegen fri for eventuelle sener m.v. og rids fedtlaget.
Gnid kødet med salt og peber og læg det på risten over bradepanden.

 
2. Sæt stegen i den varme ovn og brun den først 15 min med undersiden opad, så 15 min med fedtsiden opad.
Dæmp varmen til 180 °C.
Er stegen stor nok, kan den stå på benet, mens den steger, så steger den mere ensartet.

 
3. Gør grønsagerne i stand og del dem et par gange.
Læg dem i bradepanden sammen med vand/vin/bouillon, når varmen er dalet, ellers fordamper der for meget.
Steg kødet ca 1½ time.

 
4. Hæld skyen fra bradepanden over i en skål, og lad den stå et øjeblik, til fedtet har samlet sig foroven.
Sæt stegen tilbage i ovnen og lad den hvile 20 min. i den slukkede ovn med åbent spjæld eller ovndøren på let klem.
Herefter holdes den varm tildækket med alufolie eller pergament og viskestykke i yderligere 10 min.

 
Sauce:
5. Bring stegesky og rødvin i kog og lad det koge lidt ind for god varme uden låg, så syre og alkohol damper af vinen og smagen koncentreres.
Pisk maizenamelet glat med lidt koldt vand og pisk jævningen i saucen.
Smag til med salt og peber og lad saucen koge et par min.

 
Anretning:
6. Skær kødet fra benet så tæt på som mulig.
Brug en stor tung, skarp kniv, det er vigtigt for resultatet.
Skær kødet i ikke for tykke skiver og anbring dem på et varmt fad, eller læg dem tilbage på benet på forskærerbrættet eller skær for ved bordet.
Server saucen til.

 
Tips: Server Kartofler, kogte, Hasselbackkartofler, Annakartofler eller Kartoffelfad med krydderurter til, hvis ovnkapaciteten tillader det.
Et par krydsridsede, oliepenslede og saltdryssede tomater kan lægges ved stegen det sidste kvarter af stegetiden.
Løg, glaserede og/eller Agurkesalat eller tyttebærsyltetøj er også skattet tilbehør.
Saucen kan tilsættes lidt fløde og kulør.
Rødvinen kan erstattes af vand, øl eller bouillon.
150 g delte, smørsvitsede svampe kan tilsættes saucen.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.

 

Se alle de bedste opskrifter med Okse

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (2 stemmer)
Siden er blevet set 17.925 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Mobiltelefoner i folkeskolen, skal det forbydes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her