Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Kogetid, sauce: 6-8 min. Stegetid: 3-4 min. Middelsvær at lave. Høj pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Oksemørbrad i fløde-peberrodssauce
750 g oksemørbrad
100 g bacon
2 store løg
1 rød peberfrugt
250 g haricots verts
20 g smør
Flødepeberrodssauce:
40 g smør
2 spsk hvedemel
5 dl piskefløde
½ tsk salt
1-2 spsk friskreven peberrod
*
Sådan laves Oksemørbrad i fløde-peberrodssauce
1. Puds kødet rent og skær det i fingertykke strimler på
langs ad fibrene.
Lettest ved at skære 5 cm tykke stykker på tværs af fibrene
og så skære stykkerne i strimler på langs.
2. Befri baconstykket for svær og skær det i små terninger.
Pil løgene og hak dem fint.
Del bønnerne et par gange.
Skyl peberfrugten og befri den for frøstol og kerner og skær
den i tynde strimler.
3. Smelt smørret i en (sauter)pande og kog løgene klare
heri.
Tilsæt baconterningerne og lad dem koge med 3-4 min. ved
svag varme.
4. Smelt smørret i en tykbundet gryde. Det må ikke brune.
Rør melet i og rør blandingen glat.
5. Tilsæt piskefløden lidt efter lidt under stadig piskning.
Fortsæt med at piske, til saucen er jævn og blank.
Kog saucen ved svag varme og under fortsat piskning i 5 min.
Oksemørbrad:
6. Kom kødstykkerne ned til løg/baconblandingen i (sauter)panden
og vend dem rundt, til de har skiftet farve. De skal ikke brune, det er en lys
ret.
Tilsæt den fintstrimlede peberfrugt og til sidst haricots
verts.
7. Kom den varme sauce over kødet, og lad retten snurre ved
svag varme et par min.
Smag til med friskreven peberrod og salt.
Server straks.
Tips: Server pommes frites, Hasselbackkartofler
eller kogte kartofler til.
De tynde ender af mørbraden er velegnet til denne ret.
Velhængt okseinderlår kan erstatte oksemørbraden.
Kødet skal da svitse nogle min. længere.
Vær forsigtig med peberroden, den skal kun lige anes.
Kan fryses. Holdbarhed: 3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Okse
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------