Logo

Oksekød i dildsauce- prøv Kogebog.dk først 💘

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Oksekød i dildsauce- prøv Kogebog.dk først 💘 

 
En gammeldags oksesteg, der har simret i timevis, er altid populær. Med denne delikate dildsauce, bliver det en ganske raffineret ret. Server den med let kogte grønsager og nye kartofler.
Forberedelsestid 2 timer 5 min. Tilberedning 2 timer 15 min. Let. Til 4 pers.

 
# Ingredienser
1 kg okseklump, tyksteg eller inderlår
1 stor gulerod, i 4 cm bjælker
3 løg, i kvarte
1 stilk bladselleri, i 4 cm bjælker
1 stort fed hvidløg, i kvarte
6 dl oksefond (se opskrift)
1 lille laurbærblad
35 g smør
30 g hvedemel
150 g cremefraiche (se Kokketips nederst)
10 g friskhakket dild (eller 3 g tørret)

 
* Tilberedning
1. Ovnen forvarmes til 180 °C.
En lille smule olie opvarmes i en 2,5 l ovnfast gryde.

 
2. Oksestegen brunes på alle sider i den varme olie.
Læg den brunede steg over på en tallerken.
Skru ned for blusset og sauter gulerod, løg og selleri under stadig omrøring.
Til sidst tilsættes hvidløget.
Læg oksestegen tilbage i gryden og hæld oksefonden over.
Væden skal dække kødet ca. halvt.
Krydr med salt og friskkværnet peber og tilsæt laurbær.

 
Bring det hele i kog og dæk gryden til, først med et stykke bagepapir, dernæst et låg.
Lad retten simre ved svag varme i 1½ time.
Gryden kan også stilles i ovnen.
Vend kødet hver halve time.
Mærk efter med en kniv, om kødet er helt mørt.
Hvis ikke, skal retten koge i endnu 15- 30 min.

 
3. Sauce: Smørret smeltes i en gryde.
Tilsæt melet under kraftig omrøring.
Tag gryden af blusset og lad opbagningen køle let af

 
4. Tag oksestegen op af gryden og pak den ind i alufolie eller bagepapir.
Hæld 6 dl af væden ned i en kande gennem en finmasket si.
Fjern grønsagerne og skum væden for evt. fedt.

 
5. Pisk væden ind i opbagningen ad flere omgange.
Stil gryden tilbage på blusset og lad saucen koge igennem i ca. 3 min. ved svag varme.
Saucen skal koge ind, til den har en passende konsistens.
Hæld nu cremefraichen i saucen og lad den koge med i ca. 3 min.
Rør dilden i saucen og smag evt. til med mere salt og peber. Hold saucen varm.

 
6. Fjern bomuldssnoren, hvis stegen er snøret.
Skær stegen i ca. 3 mm tykke skiver.
Hæld evt. lidt af den overskydende væde over, så skiverne ikke bliver tørre.
Arranger skiverne i et lavt fad og hæld dildsaucen over.
Dæk retten til og lad den hvile i 5 min inden servering.

 
Kokketips
Brug fx cremefraiche 9% i stedet for 18%. Cremefraiche 38% er næsten for fed til formålet.
Skal retten forberedes i forvejen, kan den skiveskårne steg opbevares i lidt af væden og senere opvarmes langsomt.

 
Se alle de bedste opskrifter med Gryderetter

 
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (3 stemmer)
Siden er blevet set 3.379 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du prøvet Kviz.dk?
Effektiv reklame - klik her