Logo

Mini-hvedeknopper

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mini-hvedeknopper

 
Aftenen før store bededag er der tradition for at servere varme hveder. De små hvedeknopper er bagt med soltørrede tomater, persille, citron og hvidløg. De smager godt smurt med flødeost.
24-36 stk Arbejdstid: 45 min. Hævetid: 2 timer. Bagetid: 20 min. Fryseegnede

 
# Ingredienser til Mini-hvedeknopper:
Dej:
500 g hvedemel evt. stenformalet
2 tsk sukker
1½ tsk groft salt
½ tsk stødt kardemomme
50 g smør
4 dl mælk eller vand
25 g gær
1 æg
olie til skål og bradepande

 
Fyld:
1 lille bundt persille
1 citron (øko)
1-2 fed hvidløg
125 g soltørrede tomater i olie
*

 
Sådan laver du Mini-hvedeknopper:
Bland mel, sukker, salt og kardemomme i en skål.
Smelt smørret, og hæld det sammen med den kolde mælk i en skål.
Rør gæren ud i den lune væske (maks. 37 °C), og pisk ægget i.
Tilsæt mel blandingen, og ælt dejen godt igennem i mindst 5 min. på maskine eller i 10 min. i hånden.
Skyl og hak persillen.
Afdryp og hak tomaterne.
Pil hvidløgsfeddene, og hak dem fint.
Vask citronen, og riv skallen fint.

 
Ælt fyldet i dejen, form den til en kugle, og læg den i en skål smurt med olie.
Dæk til med film eller et fugtigt viskestykke, og lad dejen hæve i ca. 1 time til dobbelt størrelse.

 
Vend dejen ud på et meldrysset bord, og del den i 2 stykker.
Tril dem til pølser, og del hver pølse i 12-18 lige store stykker.

 
Form stykkerne til boller, og læg dem i en smurt bradepande (ca. 24x30 cm) med ca. 1 cm's mellemrum.
Lad bollerne hæve til dobbelt størrelse, til de hænger sammen det tager ca. 1 time.

 
Sæt bradepanden i ovnen ved 220 °C i 15-20 min. til bollerne er gennembagte.
Tjek evt. med et stegetermometer, der skal vise 97-98 °C.

 
Læg hvedeknopperne til afkøling på en rist.
Server hvedeknopperne som de er, eller halver dem, og rist dem let.

 
TIPS: Du kan sagtens bruge opskriften til helt alm. hveder. Udelad fyldet, brug ½ tsk stødt kardemomme ekstra til dejen, og form dejen til 12 boller.

 
Se flere brød og boller her

 


 
Kilde: Hjemmets bedste MAD

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (5 stemmer)
Siden er blevet set 5.516 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Regeringen, er der nogen der skal udskiftes?
Foreslå nyt svar
Effektiv reklame - klik her