Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 20 min. Kogetid: ca 15 min. Let at lave. Lav pris. Kan tilberedes i mikroovn. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Millionbøf
500 g hakket oksekød
2 løg
smør
bouillon
salt og peber
Jævning:
2 spsk hvedemel
4 spsk vand
*
Sådan laves Millionbøf
1. Pil løgene og hak dem.
2. Smelt smørret i en gryde og svits de hakkede løg kort
heri under omrøring.
Tilsæt det hakkede kød og rør omhyggeligt, til kødet gryner
og har skiftet farve.
3. Hæld vand ved, tilsæt salt og peber og lad retten snurre
under låg i 10-15 min.
4. Ryst eller rør en jævning af hvedemel og koldt vand og
rør den i retten.
Lad retten koge ca 5 min. yderligere ved svag varme, smag
til med salt og peber og server.
Tips: Vandet kan helt eller delvis erstattes af en
rest suppe eller bouillon.
Retten kan serveres med fx Kartoffelmos
eller Kartoffelsne.
Agurker,
syltede, Agurkesalat,
gammeldags, Asier,
syltede eller syltede rødbeder passer også fint til.
Retten kan tilsættes et par dråber kulør, hvis den ønskes
lidt mørkere.
Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Millionbøf med karry:
Svits 1-2 teskefulde karry i smørret, fortsæt som ovenfor,
men tilsæt også strimler af 1 grøn peberfrugt sammen med løget og spis fx løse
ris til.
Millionbøf, italiensk:
Brun kød og løg som ovenfor, men erstat vandet med 1 dåse
flåede tomater, evt. lidt rødvin og 3-4 spsk koncentreret tomatpuré.
Krydr retten med 1 tsk tørret oregano og spis pasta til.
Se også: Millionbøf
med grønsager og/eller: Millionbøf,
kinesisk, Millionbøf
med lam, Millionbøf
med ris, Millionbøf,
ungarsk.
Se alle de bedste opskrifter med Millionbøf
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------