Logo

Mayonnaise dressing

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Mayonnaise dressing

 
Mayonnaise er en dressing, der består af små oliedråber, som er opslæmmet i en blanding af æggeblomme, citronsaft eller eddike, vand og evt. sennep eller andre aromastoffer. Mayonnaise er en emulsion, der indeholder op til 80 % olie. Den har en tæt og tyk konsistens og er normalt for stiv til at kunne hældes.
 
# Ingredienser
3 æggeblommer
1 spsk vineddike eller citronsaft
½ tsk salt

¼ tsk sennepspulver eller rørt sennep
ca 5 dl olie

salt, peber
1-2 spsk kogende vand

 
Sådan røres en mayonnaise
For at få et tilfredsstillende resultat er det vigtigt, at du iagttager nogle få forholdsregler:

 
• Alle ingredienser skal have stuetemperatur.
Fx er det klogt at dyppe røreskålen i varmt vand - og naturligvis tørre den godt af.
Husk også olien, den må ikke tages lige fra køleskabet.

 
• Tilsæt olien dråbevis til at begynde med, indtil saucen begynder at tykne.
Derefter kan du tilsætte den i en tynd stråle.

 
1. Slå æggeblommerne ud i en varm skål og pisk dem med piskeris i 1-2 min, til de er tykke og seje.

 
2. Tilsæt eddike eller citronsaft, salt og sennep. Pisk 1 minut til.

 
3. Nu dryppes olien i, først en dråbe ad gangen, mens der piskes hele tiden.
Du behøver ikke at piske hurtigt, og det er også ganske ligegyldigt, om du skifter hånd eller pisker i forskellig retning - blot du pisker hele tiden.


4. Når mayonnaisen har opsuget ca halvdelen af olien, skal den være som en tyk creme.
Derefter går det let nok, og du kan hvile armen lidt.
Pisk resten af olien i, 1-2 tsk ad gangen.

 
5. Hvis mayonnaisen bliver alt for stiv, pisker du nogle dråber eddike eller citronsaft i.
Derefter fortsættes med mere olie.

 
6. Når du er ved at være ved vejs ende, pisker du 1-2 spsk kogende vand i mayonnaisen.
Det sikrer, at den ikke vil skille.

 
7. Smag mayonnaisen til.
Hvis den ikke skal bruges med det samme, må den skrabes over i en mindre skål, der dækkes til med alufolie, så mayonnaisen ikke trækker skind.

 
Se flere variationer af Kolde saucer

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (4 stemmer)
Siden er blevet set 5.452 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
kogebog
Når du skal lave mad, hvad bruger du så?
Effektiv reklame - klik her