Logo

Marineret lammegryde i stegeso

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Marineret lammegryde i stegeso

 
Marineret lam bliver meget, meget mørt i en stegeso. Lam er særdeles velegnet til gryderetter; her kommer den fine særprægede smag helt til sin ret. Hvis du har en stegeso, bør du bruge den; så går hverken kraft eller saft til spilde.
Til 4-6 personer. Tilberedningstid: ca 1½ time. Marineringstid: 12 timer. Fryseegnet uden champignon.

 
# Ingredienser
100 g stribet flæsk
750 g lammekød (bryst eller bov uden ben)
2 gulerødder
¼ rodselleri
2 porrer

salt og peber
250 g friske champignon


Til marinaden:
2 spsk olie
2 løg
2 fed hvidløg
3 dl hvidvin

½ bdt persille
1 laurbærblad
1 kvist timian

5 hele peberkorn

 
* Fremgangsmåde
1. Dagen før: Skær flæsket i små tern (skær sværen fra); kødet i terninger.

 
2. Rør marinaden sammen og hæld den over flæsk og kød, der lægges i et fladt fad.

 
3. Læg et stykke alufolie over og lad det stå koldt i mindst 12 timer.

 
4. Hvis der bruges en stegeso, skal den lægges i vand et kvarter før brugen.

 
5. Skrab gulerødderne og rens rodsellerien.
Skær gulerødder i tynde skiver og sellerien i små terninger.
Skyl porrerne grundigt og skær dem i ringe.

 
6. Læg grønsagerne i bunden af stegesoen (eller en tykbundet gryde).
Fordel kødet jævnt og hæld marinaden over.
Drys med lidt salt og læg låg på.

 
7. Sæt stegesoen eller gryden i en varm ovn ved 200 °C og lad den stå der i ca 1 time, til kødet er mørt.

 
8. I mellemtiden renses de friske champignon, skær dem over, hvis de er meget store.
Drys dem over retten 10 min. før den er færdig.

 
9. Kogte, løse ris er bedste tilbehør til denne ret.

 
Kogebog.dk har flere dejlige retter med lammekød se selv HER

 


 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 4,0 (10 stemmer)
Siden er blevet set 7.987 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Har du en airfryer?
Effektiv reklame - klik her