Denne sprøde lagkage
med limefyld ser avanceret ud, men den er faktisk let at tilberede i en
springform. Denne gode dessert hitter altid!
Tid: 45-50 min,
heraf 15 min i ovnen + 2-3 timer i køleskab. 8-10 stk.
# Ingredienser
BUNDE (2 STK.):
400 g rå marcipan
2 æggehvider
FYLD:
5 blade husblas
1½ dl mælk
½-1 spsk vaniljesukker
2 æggeblommer
4 limefrugter
250 g hytteost
1 dl flormelis
2 dl piskefløde
* Fremgangsmåde
1. Tegn to cirkler på
24 cm i diameter på et stykke bagepapir.
Smør gerne papiret med lidt fedtstof.
Læg det på en
bageplade.
2. Riv marcipanen eller
findel den i foodprocessoren.
Tilsæt æggehviderne,
rør det smidigt.
Smør det ud i
cirklerne på papiret.
3. Bag bundene midt
i en 175 °C varm ovn i 15 min.
Tag papiret af, når
bundene er kølet af.
4. Udblød husblassen
i koldt vand 10 min.
5. Bring mælk og vaniljesukker
i kog.
Pisk æggeblommerne
sammen.
Tag gryden af varmen
og pisk æggeblommerne i.
Stil gryden tilbage
og varm forsigtigt op under omrøring.
Den må ikke koge!
6. Kram husblassen
op og rør den i den varme creme.
7. Riv skallen af 2
limefrugter og pres saften ud.
8. Rør hytteost,
flormelis, limeskal og lime saft i cremen.
9. Stil cremen koldt
til den begynder at blive tyk.
Pisk fløden til skum
og vend den i.
10. Fór en
springform 25 cm i diameter med
bagepapir.
11. Læg en
marcipanbund i formen.
Hæld alt limefyldet
på og læg den anden bund over.
Tryk den let til.
12. Lad kagen stå
koldt 2-3 timer.
Tag kagen ud af
formen og pynt den med tynde skiver af 2 limefrugter.
Tips: Kagen kan også pyntes med tynde skiver karambole.
Sigt evt. lidt
flormelis over.
Se alle de bedste opskrifter med Dessert
Se alle de bedste opskrifter med Tærte
Se alle de bedste opskrifter med Frugt og bær
✅ Her er kogebogen med nemme opskrifter,
- prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode smagsoplevelser
med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------