Hører til de importerede frugter. Det er store, gullig-grønne,
rødmende frugter, der er meget saftige og har en vidunderlig duft. Stenen er stor
og svær at fjerne. Det er nemmest at skære frugten i skiver udefra ind mod stenen;
skræl derefter stykkerne. Spises naturel, meget kold. Kan blandes i frugtsalater.
Saften bruges til drinks og desuden kan frugten bruges frisk eller kogt til mangochutney.
Den søde mango stammer fra Indien, hvor de kalder den for
"frugternes konge". I mange tropiske lande betragtes mango som en
vigtig del af kosten.
En mango er den eksotiske frugt af Mango-slægten fra Sumak-familien,
som har en sødlig smag. Den bruges i madlavning; mangochutney er lavet af
mango. Mangofrugten kan have mange farver, ligesom æbler, og der er mange slags
mangofrugter. Frugtkødet er dog altid gulligt. Frugten indeholder én lang og
forholdsvis smal kerne, som udgør frøet.
Det lidt læderagtige skind (og kernen) spises normalt ikke.
Skindet kan dog spises hvis man ikke er følsom overfor Urushiol, skindet er
bittert og indeholder en del næringsstoffer.
Man kan få mange interessante retter ud af mango, blandt
andet mangokage, mangochutney, mangosodavand og mangojuice.
Mango. Engelsk: Mango. Latin: Mangifera indica
Sæson: Dansk: -. Import: hele året
Holdbarhed: 2-3 uger ved 10-12 °C, eller 2-4 dage ved
stuetemperatur
Anvendelse: Skind og sten fjernes, kun frugtkødet spises. Svind:
ca 40%
Anvendes bl.a. til frugtsalat, smoothies, marmelade, chutney og asiatiske
retter.
Mangosaften er god til mørning af kød. Mango er en vitaminbombe
Frysning: Mangoen skrælles og skæres i små stykker. De
vendes i sukker og fryses i en lufttæt bøtte eller pose. Mangostykkerne kan
også fryses i en sukkerlage hvis de fx skal anvendes til en sød mango sauce
eller dessert efter optøning.
Mango menes at stamme fra Indien og at den har været dyrket
der i mere end 6000 år. I dag dyrkes den i stort set alle tropiske og
subtropiske lande og der findes mere end 1000 arter.
Mango ligger, sammen med æbler og bananer, blandt de mest spiste frugter i
verden.Mango er en stenfrugt, hvis størrelse kan variere meget. Den modne frugt
kan være både grønlig, gullig og rødlig. Det aromatiske frugtkød er gult og
indeholder 15-20% sukkerarter.
Midt i frugten findes en stor flad, hård sten, der ikke løsner sig fra kødet,
men må skæres fri. Det glatte læderagtige skind spises ikke.
En moden mango skal give efter formet let tryk og dufte
kraftigere end en umoden mango. Den modne frugt kan godt have små sorte pletter
på skindet, som ikke er dårligt, men indikerer et højt sukkerindhold.
Opskrifter med Mango
Tilbage til Råvarer.