Logo

Lammenyresteg

Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder

Lammenyresteg 

 
Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Stegetid: ca 1 time. Middelsvær at lave. Høj pris. 6 personer.

 
# Ingredienser til Lammenyresteg
2 kg lammesadel (nyrestykket)
2 fed hvidløg
salt og peber

 
Endvidere:
2 gulerødder
2 stængler blegselleri
1 løg
2 kviste mynte
1 bdt persille
2 kviste timian
1½ dl rødvin
2 dl vand
50 g smør
*
Sådan laves Lammenyresteg
1. Bed slagteren om at ridse stegen og knække det nederste stykke som en hale.
Fjern noget af fedtet, hvis stykket er meget fedt.

 
2. Sæt ovnen på 160 °C.
Pil hvidløgsfeddene og skær dem i mindre stykker.
Spæk ryggen med hvidløg, lav små lommer under fedt og ved ben uden at stikke tværs ind i kødet. Brug en lille, spids kniv.
Gnid ryggen med salt og peber.

 
3. Gør grønsagerne i stand og skær dem i mindre stykker.
Nip bladene af krydderurterne.
Kom grønsager, krydderurter, rødvin og vand i en gryde og kog det ca 10 min. under låg.

 
4. Fordel grønsager med væde i bunden af den kolde bradepande.
Læg ryggen på rist over grønsagerne og sæt den i ovnen.
Steg ryggen ca 1 time, afhængig af fileternes tykkelse.
Bruges stegetermometer, skal kødets midtertemperatur være 65-68 °C.

 
5. Tag lammesadlen ud og hæld grønsager og stegesky fra.
Efterbrun evt. sadlen et par min. under grillelement og dæk den med alufolie og et viskestykke, mens saucen laves.

 
6. Purer grønsagerne gennem en sigte eller i blender og kom dem i en gryde sammen med stegeskyen.
Varm saucen op og pisk smørret i lidt ad gangen.
Smag saucen til med salt og peber.

 
7. Skær mørbraderne på undersiden af sadlen fri og skær dem i skrå stykker.
Skær fileterne løse på hver side af ryg benet og skær dem i skiver på skrå.
Læg kødet tilbage på ryggen, så den ser hel ud.
Server straks med saucen og små pillekartofler eller Kartoffelfad med tomater og basilikum til.

 
Tips: Fennikel, braiseret, haricots verts eller broccoli passer godt sammen med saucen. Lammesadlen kan krydres med rosmarin i stedet for med hvidløg.
Lammesadlen kan steges uden grønsager og væde og serveres med Kartoffelgratin, fransk og Auberginer, stegte.

 

Se alle de bedste opskrifter med Lam

 
Her er kogebogen med nemme opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog, Grill, Tøm køleskab, Mad til 1 person eller Mad på 30 min.
Få gode smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.

 
----------- ooo OÔO ooo -----------

 

Facebook
Print denne opskrift (Ctrl + P)
Kamera Print med billeder
Print uden billeder
Opret din egen Kogebog
Klik på den smiley du vil give denne side 
Brugernes vurdering 5,0 (6 stemmer)
Siden er blevet set 8.010 gange - Se og skriv kommentarer herunder.

Kommentarer og debat mellem læsere

Din e-mail bliver ikke vist på sitet.

Du kan vælge Måltid og få aftensmad, frokost osv. eller Metode og få grill, gryde, ovn osv. eller Bagværk og få brød, boller og lagkage osv. eller omregner mellem gram, liter og udenlandske mål - der er er meget at vælge imellem - Eller prøv en af vores mange opskrifter med Airfryer
Afstemning
Hvad synes du om de nye skruelåg der skal sidde fast?
Effektiv reklame - klik her