Aftensmad Hovedret. Arbejdstid: 30 min. Trækketid: 1 døgn. Stegetid: 1 time. Middelsvær at lave. Mellem pris. Fryse-egnet. 4 personer.
# Ingredienser
til Kylling i yoghurt
2 friskslagtede kyllinger (a 700-800 g) eller frosne,
optøede
10-12 safrantråde
3 spsk kogende vand
saften af 2 citroner
2 spsk salt
Marinade:
1 tsk korianderfrø
1 tsk kommen
2 fed hvidløg
1 spsk friskhakket ingefær eller 1 tsk tørret
2½ dl yoghurt naturel
1 knsp cayennepeber
Endvidere:
50 g klaret smør eller Ghee.
Ovnfast fad
*
Sådan laves Kylling i yoghurt
1. Gå kyllingerne efter for fjerposer m.m. Se Kylling.
2. Kom safrantrådene i en lille skål og hæld 3 spsk kogende
vand over.
Lad blandingen trække mindst 10 min.
3. Gnid kyllingerne med salt, læg dem i en stor skål og hæld
citronsaft og safran over.
Lad kyllingerne trække tildækket og svalt ca 30 min.
Marinade:
4. Varm en pande op og rist korianderfrø og kommen kort.
Vip panden frem og tilbage.
Tag dem af panden og lad dem svale nogle min.
Blend eller knus frøene i en morter.
Pil og hak hvidløgsfeddene fint.
5. Bland koriander, kommen ingefær og hvidløg med yoghurt,
og tilsæt cayennepeber.
Vær varsom, det er et stærkt krydderi.
6. Hæld yoghurtblandingen over kyllingerne og lad dem trække
tildækket i køleskab et døgn.
7. Sæt ovnen på 200 °C.
8. Smelt smørret ved svag varme i en tykbundet kasserolle.
Det må ikke tage farve.
Tag gryden fra varmen og lad smørret stå, til salt og
urenheder har samlet sig på bunden.
Hæld det klarede smør forsigtigt i en skål.
Se til, at der ikke kommer bundfald med.
9. Tag kyllingerne op af marinaden og læg dem med den
marinade, der hænger ved, i et ovnfast, halvdybt fad med brystet nedad.
Hæld et par spsk klaret smør (ghee) over og sæt fadet midt i
den varme ovn.
Vend kyllingerne efter 20 min.s stegetid.
Steg dem med brystet opad yderligere 35-40 min.
Dryp af og til med smørret.
Når låret løsner let, er kyllingen færdig.
10. Tag kyllingerne ud af ovnen og del dem i 4-6 stykker.
Server med saucen hældt over og med løse ris til.
Tips: Kan fryses. Holdbarhed: 2-3 måneder.
Se alle de bedste opskrifter med Kylling
✅ Her er kogebogen med nemme
opskrifter, - prøv selv, Madplaner, Min kogebog,
Grill, Tøm
køleskab, Mad
til 1 person eller Mad
på 30 min.
Få gode
smagsoplevelser med Kogebog.dk. Vi hjælper dig med at lykkes i køkkenet.
----------- ooo OÔO ooo -----------